Kirkebjerg opstod som erhvervsområde i 1940'erne og er et område med stærk arkitektonisk karakter og flere af bygningerne er bevaringsværdige. Det fremtidige Kirkebjerg vil tage udgangspunkt i den stærke erhvervshistorie i området.
Kirkebjerg indeholder en lang historie som et af de første erhvervsområder bygget med Marshallplanen. Mange bygninger er bevaringsværdige og har en arkitektonisk karakter, der bliver bygget videre på i Kirkebjergs udvikling. Området er - på trods af sin funktion - et meget grønt område med en stor variation i landskabet. Den lille sø bliver bevaret og bliver en del af Kirkebjergs grønne rum.
Kirkebjergs jord hørte oprindeligt til Brøndbyvestergårdene Glosemosegård og Kirkebjerggård i slutningen af 1700-tallet. Små 100 år senere blev de to gårde gradvist udstykket til husmandssteder og gartnerier. Kirkebjerg har huset flere gartnerivirksomheder gennem årene.
De første industrivirksomheder slog sig ned i Kirkebjerg lige efter anden verdenskrig. Det var virksomheder, der var vokset ud af København og havde brug for mere plads. I Kirkebjergs velmagtsdage lå der fx både telefonfabrik, betonelement-virksomheden Larsen & Nielsen og Clöettas chokoladefabrik, der dengang var ‘Nordens mest moderne chokoladefabrik’.
Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2016 at få udarbejdet en såkaldt SAVE-registrering af Kirkebjerg industrikvarters bygningsmasse. Forstadsmuseet stod for undersøgelsen, der vurderer Kirkebjergs kulturarvsværdier og de udviklingspotentialer, de repræsenterer. Undersøgelsen giver et fagligt bud på mulighederne for at forankre den forestående omdannelse af Kirkebjerg fra industrikvarter til boligområde i den lokale historie og behandler hvordan den nye Brøndby-bydel får en autentisk identitet. Du kan læse Forstadsmuseet undersøgelsen via linket nedenfor.
Læs "Kirkebjerg industrikvarter – bevaring og potentiale”
