Privatlivs- og databeskyttelsespolitik
I Brøndby Kommune har vi fokus på at beskytte de personoplysninger, vi har om dig. I Privatlivs- og databeskyttelsespolitik kan du læse, hvordan vi gør, og hvilke rettigheder, du har. Den beskriver også dine muligheder for at gøre indsigelse og få rettet forkerte oplysninger.
I denne politik forklarer vi, hvordan vi indsamler og anvender dine oplysninger. Det gælder de informationer, vi har om dig, hvad enten du er borger, virksomhed, repræsenteret i en forening, samarbejdspartner eller ansat i kommunen.
Privatlivs- og databeskyttelsespolitikken beskriver også dine muligheder for at gøre indsigelse og få rettet forkerte oplysninger.
Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er:
Brøndby Kommune
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR: 65113015
Mail: brondby@brondby.dk
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Christian Abildløkke Rasmussen. Han er rådgiver for flere kommuner og har adresse i Hvidovre.
DPO Christian Abildløkke Rasmussen
Adresse: Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre
Du bør undgå at sende CPR-nummer og andre fortrolige oplysninger i e-mails. Brug i stedet digital post.
Du kan også sende en mail til databeskyttelsesrådgiver: DPO-J@hvidovre.dk eller ringe til ham på 23 99 05 15.
Du kan også kontakte DPO'en via digital post:
Almindelige personoplysninger er oplysninger, som kan bruges til at identificere dig, eksempelvis dit navn, privatadresse, telefonnummer, cpr-nummer, e-mailadresse mv. I visse tilfælde behandler vi også såkaldt følsomme oplysninger fx helbredsoplysninger.
Vi indhenter og behandler oplysninger om dig, for at vi kan udføre den myndighedsopgave, som vi har fået pålagt i en lov for at kunne levere en service til dig eller for at kunne leve op til en aftale med dig.
Den type af oplysninger, vi indhenter om dig, afhænger af det specifikke formål. Eksempelvis vil vi indsamle oplysninger om dig, hvis du søger om hjælpemidler, er i et forløb i jobcentret, er tilknyttet en skole eller institution, ansøger om en byggesag, søger job i kommunen mv. Vi indsamler kun de nødvendige oplysninger til brug for den specifikke opgave, vi skal løse.
Retsgrundlaget for den måde, vi behandler dine oplysninger på, findes i databeskyttelseslovgivningen.
Der er som udgangspunkt tale om følgende bestemmelser:
- Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e
- Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f
- Databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, og § 11, stk. 1
Ifølge reglerne i databeskyttelseslovgivningen må vi som offentlig myndighed registrere og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt og kun som led i vores arbejde som myndighed.
Vi skal desuden opbevare sagens oplysninger, så vi efterfølgende kan dokumentere sagens forløb. Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, Serviceloven, Arkivloven, mfl.
I de fleste tilfælde afgiver du selv dine oplysninger, eksempelvis når du benytter en af selvbetjeningsløsningerne på kommunens hjemmeside. Bruger du MitID, så er du sikker på, at oplysningerne sendes sikkert og krypteret til kommunen, som herefter overfører oplysningerne til et sikkert fagsystem.
Hvis du henvender dig personligt, så registrerer vi oplysninger om dig i et sikkert fagsystem.
Til brug for din sag kan vi have behov for at indhente yderligere oplysninger fra andre myndigheder eller fælles registre. Eksempelvis henter vi indkomstoplysninger fra SKAT, ejendomsoplysninger fra BBR og beskæftigelsesoplysninger fra STAR. Du har altid ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi indhenter om dig.
Vi videregiver dine oplysninger til andre offentlige myndigheder og databehandlere. Andre offentlige myndigheder kan være SKAT, andre kommuner, regioner, styrelser og ministerier. Databehandlere kan være firmaer, som drifter it-systemer på vegne af kommunen.
I visse tilfælde overfører vi personoplysninger til lande uden for Danmark, EU og EØS. Hvis vi benytter databehandlere i tredjelande stiller vi ekstra høje sikkerhedskrav og har ekstra bevågenhed omkring databeskyttelse.
Hvis vi overfører oplysninger til lande uden for EU/EØS, vil vi altid sikre, at der er de fornødne garantier, hvilket indebærer at landet/landene eller virksomheden af EU-kommissionen er vurderet til at, der generelt er sikret et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau enten via lovgivning eller via andre foranstaltninger.
Hvis landet/landene eller virksomheden ikke er vurderet til, at der er sikret et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil vi sikre, at der er opnået fornødne garantier for beskyttelse af personoplysninger ved brug af EU-kommissionens standardkontrakter.
Der er forskellige retningslinjer for, hvor længe vi gemmer dine oplysninger. Vi gemmer dine oplysninger så længe, der foregår sagsbehandling, eller der er et samarbejde mellem dig og Brøndby Kommune. Når vi ikke har brug for dine oplysninger længere, lukkes sagen. Efter en lovbestemt arkiveringsperiode slettes dine oplysninger helt, eller de overføres til Statens Arkiver jf. Arkivloven.
Som udgangspunkt anvender vi den fællesoffentlige loginløsning Nemlog-in, hvor du bruger MitID som nøgle til at logge dig ind på selvbetjeningsløsninger og blanketter. Du kan dog også støde på selvbetjeningsløsninger, som ikke kræver så høj grad af sikkerhed. Her kan du typisk oprette dig med et selvvalgt brugernavn og password.
Hvis du sender fysiske breve til kommunen, så videresendes de til rette sagsbehandler, som arkiverer dokumentet i et sikkert elektronisk sags- og dokumentstyringssystem. Kommunens sags- og dokumentstyringssystem indeholder ind- og udgående dokumenter samt dagsordner, referater og notater.
Hvis du vil sende elektronisk post, som indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger, bør du sende dem som sikker post, eksempelvis via Digital Post, eller via en af selvbetjeningsløsningerne. Af sikkerhedshensyn kan du opleve, at vi besvarer din mail via digital post, selvom du har skrevet til os via en almindelig mail, hvilket er i overensstemmelse med kommunens sikkerhedsregler.
Ønsker du at skrive til kommunen, og indeholder din mail følsomme eller fortrolige oplysninger som dit cpr-nummer og oplysninger om dit helbred, så anbefaler vi, at du bruger en sikker kommunikation, eksempelvis via Digital Post eller via en af selvbetjeningsløsningerne.
På brondby.dk og de derunder liggende øvrige hjemmesider anvender vi cookies til bl.a. statistik, hvilket hjælper os med at forbedre hjemmesidens indhold og sikre en god brugeroplevelse for dig og alle andre besøgende. Cookies bruges også til at sikre visse af hjemmesidens funktioner, fx at du kan udfylde og sende en bestemt formular.
Ingen af de oplysninger vi samler via cookies videregives til andre. Og oplysningerne er anonyme og bliver ikke koblet til dig som bruger.
En cookie er en lille datafil, der placeres på din computer, når du besøger vores hjemmeside. Cookies bruges grundlæggende til at genkende din computer eller anden enhed, så vi kan se, hvilke sider og funktioner, du besøger. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.
Du har mulighed for at takke ja eller nej til cookies, og også at ændre dit valg. Takker du nej, kan der være visse funktioner på hjemmesiden, der ikke fungerer korrekt.
Læs mere om cookies på brondby.dk og hvordan vi anvender dem
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores opbevaring og behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Din ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi opbevarer og behandler om dig samt en række yderligere oplysninger.
Din ret til at trække dit samtykke tilbage
I de tilfælde, hvor du har afgivet samtykke til, at vi behandler dine oplysninger, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere afgivne samtykke frem til tidspunktet, hvor du trækker det tilbage. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Din ret til at få rettet forkerte oplysninger om dig
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Din ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning sker.
Din ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.
Din ret til at begrænse behandlingen af dine data
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine oplysninger begrænset. Hvis du har ret til få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysninger, bortset fra opbevaring, med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Du har altid mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk
Har du spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Christian Abildløkke Rasmussen. Han er rådgiver for flere kommuner og har adresse i Hvidovre.
DPO Christian Abildløkke Rasmussen
Adresse: Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre
Du bør undgå at sende CPR-nummer og andre fortrolige oplysninger i e-mails. Brug i stedet digital post.
Du kan også sende en mail til databeskyttelsesrådgiver: DPO-J@hvidovre.dk eller ringe til ham på 23 99 05 15.
Du kan også kontakte DPO'en via digital post:
Direkte link for borgere via borger.dk
Direkte link for virksomheder via virk.dk
Hent politikken som et samlet pdf-dokument
Kontakt
Databeskyttelsesrådgiver
Christian Abildløkke Rasmussen
Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening
Hvidovre Kommune
Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre
Tlf. 23 99 05 15