Golf Klub 60+
Er du fyldt 60 år og har du lyst til at begynde til golf? Eller har du tidligere gået til golf og har lyst til at komme i gang igen? Så er vores 60+ intro-golfhold noget for dig!
Golf for begyndere 60+
Er du fyldt 60 år og har du lyst til at begynde til golf? Eller har du tidligere gået til golf og har lyst til at komme i gang igen? Så er vores 60+ intro-golfhold noget for dig!
60+ introholdet er et forløb på otte gange, hvor du bliver introduceret til spillet og teknikken og øver dig på mindre baner. Der er omkring 10 personer i en gruppe. Efter træningen hygger vi os over en kop kaffe og forfriskninger for dem, der har lyst. Du trænes af en professionel golftræner fra Brøndby Golfklub og frivillige sørger for at tage godt imod dig og organisere det sociale samvær på holdet.
Tid og sted: Vi starter et nyt hold op for dig der er fyldt 60 år+ onsdag d. 24. april. Herefter mødes vi hver onsdag kl. 13.00 -14.30, over en periode på 8 gange, frem til og med den 12. juni. Vi mødes i Brøndby Golfklub Nybovej 46, 2605 Brøndby.
Betaling: Træningen på introforløbet á otte gange koster 100 kr. pr. gang og du kan låne udstyr i klubben. Efter introforløbet kan du blive medlem, hvis du har lyst. Pris afhænger af hvilket medlemskab, du ønsker. Beløbet du har betalt på introforløbet, fratrækkes medlemskontingentet ved indmelding.
Tilmeld dig eller hør mere: Du tilmelder dig holdet senest d.17. april på tlf.: 4353 1900 eller mail: sekretariat@brondbygolf.dk
Holdet er et samarbejde mellem Brøndby Golfklub og Brøndby Kommune