Klub 60 +
Tilbud til dig der er fyldt 60 år
Klub 60+ har en bred vifte af tilbud til dig som er fyldt 60 år
Flere foreninger i Brøndby tilbyder Klub 60+ hold for dig der er fyldt 60 år og gerne vil være aktiv i en forening.
På alle Klub 60+ hold er der særligt fokus på at du bliver taget godt imod og får en grundig introduktion til træningen, foreningen og fællesskabet i klubben. Ofte er der kaffe eller andet socialt samvær i forbindelse med træningen, for dem der har lyst.
Det kan være svært at starte til en ny aktivitet, som man ikke har prøvet før eller at starte som ny i en forening, hvor man ikke kender nogen. Holdene under Klub 60+ hold har til formål at gøre det let for dig at komme godt i gang.
Det kendetegner holdene under Klub 60+, at:
Når du spiller bordtennis:
• Holder du fysikken og hjernen i form
• Forbedrer du din balance og reaktionsevne
• Har du det sjovt sammen med andre og får nye relationer
• Styrker du helbredet og får bedre livskvalitet
Du behøver ikke have spillet bordtennis før. Klubbens frivillige tager godt imod dig, og vi slutter altid af med en kop kaffe.
Klubben har gode omklædnings- og badefaciliteter, gode spilleforhold og et hyggeligt klublokale. Du kan låne bolde og bat til spillet. Husk indendørssko.
Tid og sted:
Vi spiller hver mandag, onsdag og fredag kl. 9.30-11.30 i Brøndbyhallens kælder.
Betaling:
Kontingent 250 kr. pr. sæson. Kaffe/te er gratis.
Vil du vide mere?
Kontakt Per Madsen på tlf.: 2181 5095 eller mail: permadsen59@hotmail.com
Tilbuddet er et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Brøndby Bordtennis Club.
Golf for begyndere 60+
Er du fyldt 60 år og har du lyst til at begynde til golf? Eller har du tidligere gået til golf og har lyst til at komme i gang igen? Så er vores 60+ intro-golfhold noget for dig!
60+ introholdet er et forløb på otte gange, hvor du bliver introduceret til spillet og teknikken og øver dig på mindre baner. Der er omkring 10 personer i en gruppe. Efter træningen hygger vi os over en kop kaffe og forfriskninger for dem, der har lyst. Du trænes af en professionel golftræner fra Brøndby Golfklub og frivillige sørger for at tage godt imod dig og organisere det sociale samvær på holdet.
Tid og sted: Vi starter et nyt hold op for dig der er fyldt 60 år+ onsdag d. 24. april. Herefter mødes vi hver onsdag kl. 13.00 -14.30, over en periode på 8 gange, frem til og med den 12. juni. Vi mødes i Brøndby Golfklub Nybovej 46, 2605 Brøndby.
Betaling: Træningen på introforløbet á otte gange koster 100 kr. pr. gang og du kan låne udstyr i klubben. Efter introforløbet kan du blive medlem, hvis du har lyst. Pris afhænger af hvilket medlemskab, du ønsker. Beløbet du har betalt på introforløbet, fratrækkes medlemskontingentet ved indmelding.
Tilmeld dig eller hør mere: Du tilmelder dig holdet senest d.17. april på tlf.: 4353 1900 eller mail: sekretariat@brondbygolf.dk
Holdet er et samarbejde mellem Brøndby Golfklub og Brøndby Kommune
Er du fyldt 60 år og har du lyst til at prøve noget nyt? Kom til åbent hus på vores Klub 60+ hold tirsdag d. 30. april 2024, og prøv om minigolf er noget for dig.
Minigolf er ikke bare sjovt. Det er også god træning for hoved, krop og sjæl – uden du får sved på panden.
Tirsdag d. 30. april 2024 kl. 10-12 er du inviteret til åbent hus på vores særlige Klub 60+ hold, i forbindelse med sæsonstart. Her kan du helt uforpligtende komme og prøve om minigolf er noget for dig. I dagens anledning byder vi også på kaffe og kage. Frivillige fra Brøndby Strand Golf Klub tager godt imod dig og introducere til spillet – alle kan være med.
Vi mødes ved Brøndby Strand Minigolf Klub, Strandesplanaden 10, 2660 Brøndby Strand – lige ved siden af Kulturhuset Brønden. Du behøver ikke tilmelde dig, du møder bare op på dagen.
Efter sæsonstart mødes vi hver tirsdag fra kl. 10-12. Efter træningen er der kaffe/forfriskninger og snak for de der har lyst.
Det er gratis at spille den første måned. Herefter koster et medlemskontingent 250 kr. årligt. Du kan låne udstyr i klubben.
Vil du vide mere: kontakt klubben på tlf.: 9389 8380 eller mail: info@bmsk.dk
Holdet er et samarbejde mellem Brøndby Strand Minigolfklub og Brøndby Kommune.
På alle Klub 60+ hold er der særligt fokus på at du bliver taget godt imod og får en grundig introduktion til træningen, foreningen og fællesskabet i klubben.
Petanque i Brøndby for 60+- træn hjerne og krop med petanque
Er du fyldt 60 år og har du lyst til at prøve noget nyt? Så er Petanque måske
noget for dig.
Petanque er ikke bare sjovt, det er også god træning for både hoved, krop og
sjæl - uden at du får sved på panden. Når du spiller petanque:
• bliver du en del af et fællesskab
• booster du din opmærksomhed og koncentrationsevne
• går du omkring 6.000 skridt, mens du har det sjovt
Det vigtigste i petanque er at komme ud og hygge sig sammen med andre –
og alle kan være med. Efter træningen hygger vi os over en kop kaffe for
dem, der har lyst. Frivillige fra Brøndby Strand Petanque Klub står for
træningen og giver tips og tricks. Du kan låne kugler i klubben.
Tid og sted: Forår og sommer mødes vi hver torsdag kl.10.30-13.00 i
Brøndby Strand Petanque Klub Strandesplanaden 30, 2660 Brøndby Strand,
lige ved siden af Ældrecentret Æblehaven. Du behøver ikke tilmelde dig, du
kan bare møde op på dagen.
Betaling: Træningen er gratis den første måned. Derefter betales et
medlemskontingent på 300 kr. årligt. Fra d. 1. august betales kun halvt
kontingent. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare og kan spille alt
det du vil.
Vil du vide mere: kontakt klubben på mobil: 22 36 26 73 eller mail:
hulli.mbb@gmail.com Du kan også læse mere på vores Facebook
Tilbuddet er et samarbejde mellem Brøndby Strand Petanque Klub og Brøndby Kommune.
Squaredance 60+ er en sjov form for motion, hvor de fleste kan være med uanset din alder, om du har danset før eller om man er et par eller alene.
Dansene ledes af en caller, som altid gennemgår trinnene og guider dig, både før og under dansen.
Du bliver taget godt imod af en af vores engagerede frivillige og de øvrige deltagere, som sørger for at hjælpe dig godt i gang.
Mellem dansene holder vi altid en pause med kaffe, kage (10 kr.) og tid til snak og hyggeligt samvær.
Indimellem arrangerer vi også et spændende foredrag eller spiser en
hyggelig frokost sammen. De der har lyst kan deltage i danseopvisninger, baller og stævner rundt omkring i landet.
Squaredance betragtes som amerikansk folkedans. Den udspringer af europæiske danse fra det 16. og 17. århundrede, som blev bragt til Amerika af emigranter. Der danses typisk til rytmisk “amerikansk spillemandsmusik”, men også til engelsk, skotsk og irsk musik.
Tid og sted:
Hvis det er noget for dig, så danses der fast squaredance i:
Kulturhuset Kilden
mandage kl. 18.30-21.00 og torsdage kl. 12.00-14.00.
Det koster 700 kr. pr. sæson.
Du behøver ikke tilmelde dig, du kan bare møde op.
kontakt:
Thorkild H. Christensen på tlf.: 4053 2416, eller
Bitten Terp på tlf.:6018 1058
Tilbuddet er en del af Klub 60+, som har særligt fokus på den gode
modtagelse og fællesskabet og er et samarbejde Squaredancere og Brøndby Kommune.
Tilbud til dig der er fyldt 60 år