Hajerne, Brøndby Strands Sejlklub
Hajerne i Brøndby Strands Sejlklub er nomineret til prisen Årets Initiativ 2023. Hajerne er et tilbud til børn mellem 6 og 8 år. Gennem Hajerne får børnene tryghed og lærer at begå sig i vand.
Der er mange frivillige ildsjæle, der hele året yder en frivillig indsats til gavn og glæde for Kommunens borgere. Her kan du læse om nogle af de mange frivillige, der gør en stor forskel for andre.
Tak til alle jer, som hver dag, året rundt, tilbyder Brøndbys borgere en bred pallette af fritidsaktiviteter og fællesskaber. I er med til at skabe aktiviteter, der gør vores borgere til sundere, gladere og dygtigere mennesker. I har en stor del af æren for, at vi har et lokalsamfund, hvor der er respekt og forståelse for vores medmennesker, og hvor mange borgere oplever et fællesskab, som gør os stolte af at bo i Brøndby.
Nedenfor kan du se de nominerede kandidater til priserne.
Hajerne i Brøndby Strands Sejlklub er nomineret til prisen Årets Initiativ 2023. Hajerne er et tilbud til børn mellem 6 og 8 år. Gennem Hajerne får børnene tryghed og lærer at begå sig i vand.
GRØN KulturWeekend er nomineret til prisen Årets Initiativ 2023. Med GRØN Kulturweekend har KONTRA - Brøndbys Kulturklub taget initiativ til at skabe en fælles fejring af Brøndbys Klimaplan på en festlig, oplysende og sjov måde for hele byen!
Initiativet Voksenfjer i Brøndby Badminton Klub er nomineret til prisen Årets Initiativ 2023. Voksenfjer er et nyt hold for voksne, som gerne vil starte eller genoptage badmintonspillet. Der er ingen binding, man møder bare op de gange, som det nu passer en.
Forældrene på U9 MIX holdet i Brøndby Håndboldklub er nomineret til prisen som Årets Ungdomsleder 2023 for deres store frivillige engagement rundt om holdet. Forældrene yder en stor indsats for at bidrage til børnenes aktivitet og sammenhold.
Jesper Rasmussen fra Ulf Jarl Spejdergruppe er nomineret til prisen Årets Ungdomsleder 2023. I mange år har Jesper været spejderleder for minierne (8-10 år) og bruger især sin ledergerning på at formidle det gode kammeratskab.
Søren Kristensen fra KIOWA-RINGEBÆK spejderne er nomineret til prisen Årets Ungdomsleder 2023 for i mere end 25 år at yde en stor indsats og engagement i spejdergruppen. Søren har igennem årene blandt andet været gruppeleder og indgået i adskillige projekter på tværs af organisationer i Brøndby Strand, f.eks. Store Legedag og Sammen i Naturen.
Bjarne Ibsen fra Brøndby Karate Klub er nomineret til prisen som Årets Idrætsleder 2023 for igennem 40 år at have grundlagt foreningen og ledet klubben igennem en række af sportslige og organisatoriske resultater, hvor han blandt andet har lagt mange kræfter i at uddanne og udviklet et stort antal af helt unge instruktører.
Flemming Ernst fra Brøndby Håndboldklub er nomineret til prisen som Årets Idrætsleder 2023 for sit store engagement og frivillig arbejde for børn, unge og trænere i foreningen, hvor han blandt andet har opstartet frekvente trænermøder og været med til at opstarte et nyt Åben hal koncept.
Knud Erik Andersen er nomineret som Årets Idrætsleder 2023. Igennem mange år har Knud drevet Knud Erik Andersen Tai Chi Chuan Institut med stort engagement. Knud er vedholdende og tålmodig, og han leverer altid højest kvalificeret undervisning i en behagelig, tryg og inspirerende atmosfære.
Kirkens Genbrug på Nygårds Plads i Brøndbyøster er nomineret til Frivilligprisen 2023. Butikken drives af frivillige, og de frivillige etablerer løbende nye initiativer, så borgere - udover at kunne handle billigt i bukken - kan få gratis brød eller andre fornødenheder med hjem.
Åben Dør i Nygårdskirken er nomineret til Frivilligprisen 2023 for deres mangeårige indsats, hvor frivillige hver torsdag åbner dørene for samvær, hygge og gratis varm mad.
Jørgen og Inge Van Hauen er nomineret til Frivilligprisen 2023 for deres begges store engagement og indsats i og omkring Møllen i Brøndby, hvor de på hver sin måde tager godt imod nye borgere og hjælper med alverdens praktiske ting til diverse aktiviteter.
Bemærk:
Der var ingen indstillede kandidater til Kulturprisen 2023, hvorfor denne pris ikke uddeles til Foreningsfesten 2024.
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00