Kombinationsplads og deltidsplads i forbindelse med barsel
Læs om mulighederne for en kombinations- eller deltidsplads.
Kombinationsplads og deltidsplads i forbindelse med barsel
Kombinationsplads
Et kombinationstilbud er et tilbud til forældre, som består af en deltidsplads i et dagtilbud kombineret med tilskud til privat fleksibel pasning uden for dagtilbuddets åbningstid.
Kombinationsplads kan gives til forældre med et dokumenteret behov for pasning, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider.
Privat pasning er en ordning, hvor forældre indgår en aftale med en privat børnepasser om at passe deres barn uden for dagtilbuddets almindelige åbningstid, men med tilskud fra kommunen. For at få en kombinationsplads skal begge forældre dokumentere, at de har et behov for at få deres barn passet på tidspunkter, som ligger ud over det, som et almindeligt dagtilbud kan tilbyde. Det kan blandt andet være på grundet skæve arbejdstider.
Forældre skal sende en ansøgning om kombinationsplads via Den Digitale Pladsanvisning. Herunder finder I et ansøgningsskema, som I skal udfylde og hvor I kan vedlægge dokumentation for pasningsbehovet.
Det er kommunalbestyrelsen, som ud fra den enkelte families ansøgning og dokumenterede behov fastlægger, hvor mange timer deltidspladsen i dagtilbuddet og den fleksible pasning gennemsnitligt skal udgøre. Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige, hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et alderssvarende dagtilbud i kommunen.
Hvis barnet er optaget i et dagtilbud, og forældrene er berettiget til et kombinationstilbud til barnet, vil det være det dagtilbud, som barnet er optaget i, hvor kombinationstilbuddet skal tilbydes.
- Den fleksible pasning skal udgøre mindst 10 timer om ugen i gennemsnit, og det tidsmæssige omfang af deltidspladsen i dagtilbuddet og den fleksible pasning skal opgøres over en periode på mindst fire uger.
- Krav til fleksibel privat pasning
- Hovedsproget i den fleksible pasningsordning skal være dansk. Den fleksible passer skal kunne dokumentere, at vedkommende har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Dokumentation fremsendes sammen med ansøgningen, enten i form af gennemført 9.-klasseprøve i dansk med minimum karakteren 2, bestået prøve i Dansk 2, eller et tilsvarende niveau
- Den fleksible pasning skal tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Den fleksible pasning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og i samhørighed det danske samfund. Kommunen skal føre tilsyn med den fleksible pasning.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om optagelse i et kombinationstilbud kan ikke bringes for anden administrativ myndighed.
Deltidstilbud til børn af forældre på forældreorlov
Forældre, som er på barsel eller på forældreorlov, har mulighed for at søge om en deltidsplads til søskende, som er indmeldt i dagtilbud.
En deltidsplads betyder, at pasningstiden i barnets dagtilbud er nedsat til 30 timer om ugen mod en reduceret forældrebetaling. Deltidspladser er et tilbud for børn fra 24 uger indtil skolestart.
I Brøndby Kommune kan en deltidsplads i forbindelse med barsel benyttes mellem kl. 9-15. Det betyder, at barnet først kan afleveres efter kl. 9 og skal hentes senest kl. 15. Er der brug for pasning uden for dette tidsrum, skal forældrene fastholde deres fuldtidsplads.
Dette gælder også hvis du søger deltidsplads hele barslen og denne slutter midt i en måned. Deltidspladsen bevilges måneden ud, og du kan derfor kun benytte pladsen i tidsrummet klokken 9-15. Hvis du derfor starter arbejde inden deltidspladsen stopper, skal du overveje, om du vil søge deltidspladsen til måneden ud inden din barsel slutter.
Taksterne for deltidsplads i forbindelse med barsel er i 2024:
Deltidsplads vuggestue (Inkl. frokost): 3.240
Deltidsplads børnehave (Inkl. frokost): 2.254
Deltidsplads dagpleje 2.399 kr.
Hvis du har brug for vejledning, kan du kontakte pladsanvisningen på tlf. 43 28 28 28 eller på mail: pladsanvisningen@brondby.dk
Ansøgningsskemaet om deltidsplads i forbindelse med barsel kan udfyldes på Borger.dk Du logger på Borger.dk med MitID.
Ansøg om deltidsplads i forbindelse med barsel
Ansøgningen skal sendes til Pladsanvisningen senest to måneder før den ansøgte periodes start. Ændringer til ansøgningen skal meddeles senest to måneder før de træder i kraft.
Ansøgningen skal indeholde den ønskede periode for deltidspladsen samt dokumentation for, at én af forældrene er på barsel i perioden. Som dokumentation skal der altid fremsendes kopi af vandrejournal med terminsdato eller fødselsattest. Er der indgået aftale om barsel med arbejdsgiveren eller jobcenter, skal kopi af denne ligeledes fremsendes.
Den ansøgte periode skal begynde den 1. i måneden og slutte den sidste hverdag i en måned. Det forudsættes blot, at man har barsel en enkelt hverdag i måneden for at have ret til en deltidsplads i hele måneden.
Såfremt forældre ikke er samlevende, vil retten til deltidsplads følge den forælder, der afholder orloven, såfremt barnet har folkeregisteradresse hos den pågældende forælder.
Forældrene kan skiftes til at have barsel under den ansøgte periode med deltidsplads. Forældre vil fortsat have ret til deltidsplads, såfremt arbejdet genoptages delvist med op til 3 arbejdsdage eller hvis forældre deler barselsorloven med 2 dages orlov til den ene forælder og 3 dage orlov til den anden forælder.
Bortfald af plads
Retten til deltidsplads bortfalder, hvis barselsperioden afbrydes eller på anden vis ophører. Forældrene kan dog have op til 5 uger, hvor barslen er afbrudt uden at miste retten til en deltidsplads.
Forældrene har pligt til at oplyse pladsanvisningen, hvis barselsfraværet afbrydes af en periode på mere end 5 uger eller hvis barselsfraværet på anden vis ophører.
Ja. Forældre kan vælge at deres barns plads, skal overgå til en fuldtidsplads før udløb af den ansøgte periode for deltidspladsen i forbindelse med barsel. Dette kan ske fra den efterfølgende 1. måned. Ønsker I at opsige deltidspladsen, skal I kontakte pladsanvisningen.
Hvis dagtilbuddet oplyser pladsanvisningen om, at der mere end 3 gange er gjort brug af pladsen ud over deltidspladsens 30 timer konverteres deltidspladsen automatisk til en almindelig fuldtidsplads pr. den 1. i den førstkommende måned.
Kontakt
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00