Børnehuset Himmel og hav
Et stort hus – kan godt føles som et lille hus. I Børnehuset Himmel og Hav vil vi gerne gøre en forskel lige fra den første dag, dit barn starter hos os.
Velkommen hos Børnehuset Himmel og hav
Som pædagogisk personale har vi først og fremmest barnet i fokus – sammen med jer. At gå i vuggestue og børnehave, er en start på et helt almindeligt hverdagsliv – hvor barnet møder og er sammen med andre børn. Barnet møder pædagogiske medarbejdere – som sammen med forældrene – støtter og drager omsorg for barnets udvikling. Dit barn vil møde pædagogiske medarbejdere som inviterer barnet til at være aktivt deltagende. Barnet skal opleve sig selv som et menneske der kan og er noget i kraft af sig selv: ”Jeg kan selv skænke/tage mad på min tallerken..” ”Jeg kan selv hælde mælk i min kop”, ”Jeg kan selv tage tøj på..”
Men inden vi når dertil – skal vi bygge noget sammen; nemlig en relation. Når vi laver noget sammen – når vi viser hinanden verden eller lokal miljøet – når vi fortæller
om hvad vi har lavet derhjemme – hvem vi har leget med – hvad vi drømmer om – hvad vi håber på – så knytter vi os til hinanden – uanset om vi er barn eller voksen. Vi kobler os på
hinandens fortællinger – og laver nogle nye historier sammen.
I Børnehuset Himmel og Hav åbner vi hver dag kl.6.30 – da vi har 2 huse –(Havhuset for børn i alderen 4 til 6 år og Himmelhuset for børn i alderen 0 til 4 år.) – så er der åbent i begge huse – hvor der spises morgenmand.
Vi spiser frem til 7.15 – så hvis du kommer inden da – sidder vi og hygger sammen. Når klokken er 8 – går vi på egne stuer – og der har vi forskellige aktiviteter og projekter hele dagen. Vi bliver glade hvis alle børn er kommet senest kl.9 – det er et godt tidspunkt at komme i gang med dagen
Når klokken er 11 spiser vi frokost sammen – børnene er selv aktive deltagere i måltidet – de får selv lov til at øse op og hælde vand i koppen. Også de helt små. Når børnene er færdige med at spise – rydder de selv op efter sig – skraber mad i bioposer og sætter tallerkner og bestik på rullevognen. Måltidet skal være en god stund – hvor dannelse og sanserne samarbejder – og hvor samspillet med de andre børn er i højsædet.
Det giver – som man måske kan forudse – en del oprydning – men det er en vigtig stund hvor medarbejderne justerer sig i forholdet til hvad barnet magter – og barnet oplever sig selv som et menneske der kan noget. Når vi har spist – er der nogen der skal sove og nogen der skal ud og lege udenfor. De børn der sover til middag vågner ved 14 tiden – og for dem er der mulighed for at vågne stille og roligt op – så vi tager det stille og roligt ved at tulle lidt rundt efter luren.
Ved 14-15 tiden spiser vi frugt og brød sammen – med samme koncept som til frokost. Så begynder de første børn at blive hentet – og alt i mens der spises frugt og siges farvel – leges der på stuen. Børnehuset lukker på hverdage kl.17 – om fredagen kl.16.30
Når du får plads i Himmel og Hav kontakter du os – og så laver vi en aftale om et besøg – enten hjemme hos Jer eller i Børnehuset.
Vi vil rigtig gerne møde barnet på hjemmebane – og har gode erfaringer med at barnet har mødt os hjemme hos sig selv.
Det der er vigtigt er at vi får hørt lidt om hvad barnet kan lide – har prøvet – og er vant til.
Så fortæller vi lidt om hvordan et børnehave liv ser ud – hvordan ser en hverdag ud – hvad vi arbejder med og hvordan vi gør det.
Børnehuset Himmel & hav
Adresse: Resenlund 16-22 – 2660 Brøndby Strand
Leder: Linda Vejlø
Mail:liv@brondby.dk
Telefonnummer: 43286190
Personale og struktur
Vi har organiseret os på følgende måde; Alle børn har en basis stue. Vores aldersopdeling er 0 til 4 og 4 til 6. I aldersgruppen 0 til 4 år har vi 4 stuer med 15-18 børn. Og cirka 4-5 medarbejdere på hver stue. Disse stuer er beliggende i Himmelhuset
I aldersgruppen 4 til 6 år har vi 3 stuer med 3 medarbejdere.
Vores alderssammensætning – hvor barnets første møde i et dagtilbud – er en stue, hvor barnet er indtil det er 4 år – er et resultat af at vi vægter relationen – mellem børnene og til medarbejderne.
Vi ved af erfaring og qua vores fag – at børn lærer af andre børn og netop det at være på en stue indtil barnet er 4 år har en afgørende betydning for relations dannelsen.
Når barnet bliver 4 – starter det i Havhuset – hvor de større børn holder til. På disse stuer er der lidt flere aktiviteter, som relaterer til barnets nysgerrighed og igen egen mulighed for at vælge.
Vi vægter at understøtte eksisterende venskaber og støtte barnet i nye – med henblik på et kommende skoleliv.
Måltider
Der tilbydes på en dag 4 måltider i tidsrummet 6.30 til 17;
Morgenmad, formiddags mad, frokost og eftermiddagsmad.
I begge huse er der uddannede ernæringsassistenter – og for barnet der er altid mulighed for at få sig en snak med køkkendamen og en gulerod at skære i. Køkkener er ½ åbne – så børnene kan følge med i og lugte hvad der sker.
På en 14 dages periode bliver der tilbudt; oksekød, kalvekød, svinekød, kylling, indvolde, vegetarisk – varmt og koldt.
Begge køkkener arbejder med samme menuplan – som lægges på Aula, så I kan se hvad der serveres.
Der tages hensyn til religiøse præferencer.
Meget vigtigt for os er at mad og måltidet skal være ”tvangsfrit” – ingen børn skal spise noget de ikke har lyst til – men vi opfordrer til at man smager.
Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Læs mere om hvordan vi arbejder i den pædagogiske læreplan 2023
I læreplanen kan du b la. læse om vores pædagogiske grundlag, vores børnesyn, hvordan vi samarbejder med forældre og det pædagogiske læringsmiljø
For at sikre børn kvalitet og en god udvikling i kommunens dagtilbud fører pædagogiske konsulenter tilsyn i alle dagtilbud. Tilsynets funktion er at sikre, at dagtilbuddet overholder lovgivningen samt de kommunale retningslinjer og beslutninger.
Alle dagtilbud får mindst et uanmeldt tilsynsbesøg fra den pædagogiske konsulent hvert andet år og eventuelt flere efter behov. Tilsynet er efterfulgt af en skriftlig tilsynsrapport og eventuelle påbud, anbefalinger samt ledelsesopfølgning og konsulentunderstøttelse til videreudvikling af det enkelte dagtilbud. Derudover udarbejder hvert børnehus en handleplan for læringsmiljøet på baggrund af af tilsynet.
Ansøg om plads eller tilskud
Vil du være en del af Brøndby Kommune?
Kontakt
Himmel og hav
Resenlund 22
2660 Brøndby Strand
Tlf. 43 28 61 90 eller 43 28 61 70
Leder: Linda Vejlø