Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil besøge os.
Dagplejehuset Tranemosegård
Bygaden 35
2605 Brøndby
dagplejen@brondby.dk
Leder af dagplejen: Malene Rasmussen
Tlf. 4328 2599
Dagplejekonsulent Lena Bresdahl
Tlf. 4328 2600
Område: Vester
Dagplejekonsulent Anette Skov Nørby
Tlf. 4328 2598
Område: Øster – Stranden
I formiddagstimerne er vi ofte ude ved dagplejerne eller i legestuerne, så hvis vi ikke træffes på telefonen, kan du indtale en besked med telefonnummer på vores telefonsvarer. Vi ringer tilbage hurtigst muligt.
Åbningstid hos dagplejerne
Åbningstiden i det enkelte dagplejehjem tilrettelægges ud fra de indskrevne børns pasningsbehov. Hvert dagplejehjem er samlet åbent i 48 timer om ugen.
Mulighed for gæstedagpleje ved fast dagplejers fravær
Hvis din faste dagplejer er fraværende, kan du vælge selv at sørge for pasning af dit barn eller du kan få tilbudt en gæstedagplejer.
Ved sygdom vil dagplejekonsulenten tage kontakt til jer om morgenen, og oplyse om, hvor jeres barn kan tage hen den pågældende dag.
Gæstedagplejen tilbydes efter følgende principper:
- Dit barn forsøges placeret hos en den faste gæstedagplejer.
- Hvis ikke det lykkedes tilbydes dit barn plads hos anden gæstedagplejer i området.
- Hvis det ikke lykkedes tilbydes dit barn plads hos en hvilken som helst anden dagplejer i dagpleje
Gæstedagpleje under ferielukning
Når dagplejen holder ferielukket, vil det fremover kun være muligt at få tilbudt pasning, hvis man ikke selv har mulighed for at finde en anden pasningsløsning. Man kan dog ikke forvente, at få en gæsteplads i eget nærområde.
Måltider
I dagplejen lægger vi vægt på, at børnene tilbydes sund og varieret mad og, at vi understøtter udviklingen af sunde madvaner.
Forældrebestyrelsen har besluttet at nedenstående fødevarer skal være økologiske eller dansk producerede. Beslutningen er taget ud fra, at vi anser det for vigtigt for små børn at de får disse fødevarer økologiske og valgene er taget på baggrund af den viden, vi har indhentet gennem foredrag af kost – og ernæringskonsulent, egen viden om økologi og dyrevelfærd, samt hensynet til at der fortsat skal være en variation af fødevaregrupper i den mad børnene tilbydes i dagplejen.
I dagplejen er følgende madvarer således økologiske eller dansk producerede:
- Mælkeprodukter: alle mælkeprodukter er økologiske, undtaget smøreost og smør/smørbare produkter.
- Brød, mel og gryn: Havregryn og mel til bagning af alle slags brød er økologisk
- Grøntsager: Alle grøntsager er økologiske
- Frugt: Al frugt er økologisk. Dog med følgende undtagelser; Melon og at æbler og pærer enten skal være økologiske eller dansk producerede.
Ingen sultne børn i dagplejen
Dagplejen serverer mindst 4 måltider i løbet af en hel dag i dagplejen. Barnet får op til to hovedmåltider: Morgenmad, hvis det er aftalt, og frokost.
Af mellemmåltider får barnet et om formiddagen og mindst et om eftermiddagen.
Generelt gælder det at børn i dagplejen ikke må gå og være sultne, og at vi er opmærksomme på, at børn har behov for mad 2 - 2 ½ time efter foregående måltid.