Skolefritidsordning (SFO)
Hver skole har én SFO tilknyttet for elever fra 0.-3. klasse samt ét klubtilbud, for elever fra 4.-7. klasse.
Hvis du vil....
SFO og Klub
Hver skole i Brøndby har en SFO og klub tilknyttet.
Elever, som går i 0.- og til og med 3. klasse, har mulighed for at gå i SFO. Der er fremmødekontrol i SFO, og registreringen foregår via Aula-system. For elever mellem 4.-7. klasse er der mulighed for at gå i klub. I klub registrerer elever sig i Aula-systemet ved ankomst, og når de går hjem. Registreringerne i Aula kan ses via Aula-appen på mobiltelefonen og på forældreintra/Aula.
I Brøndbyøster og Brøndbyvester er der også byggelegepladser, som er et integreret fritidstilbud i de pågældende bydeles SFO og Klub.
Læs mere om SFO og klub
Der er morgenåben på alle SFO'er fra kl. 6.30 til kl. 8.00, - dog på Brøndbyvester-Kroagervej fra kl. 6.15. Om eftermiddagen åbner SFO og Klub, når skoledagen er slut. Mandag til torsdag lukker de kl. 17.00 og fredag kl. 16.30.
Derudover har klub aftenåben og byggelegepladserne har åbent i weekenden. Se åbningstider og muligheden for at benytte tilbuddene på skolernes hjemmesider.
Når folkeskolerne har lukket i skoleferierne, har SFO åbent hele dagen. Man kan altid kontakte den enkelte SFO for at få nærmere oplysninger om åbningstider.
SFO er lukket fra og med den 24. december til og med den 1. januar. Endvidere er der altid lukket fredag efter Kristi Himmelfartsdag samt Grundlovsdag den 5. juni. SFO er også lukket de 3 hverdage i påskeugen. Disse 3 dage er også skolefridage.
Ind- og udmeldelse foregår via selvbetjeningssystemet Digital Pladsanvisning.
Tilgå Digital Pladsanvisning for at ind- eller udmelde dit barn fra SFO eller Klub
Du kan kun benytte en computer til Digital Pladsanvisning - IKKE en tablet eller smartphone. Hvis ikke du selv har en computer, er det muligt at benytte én i Borgerservice eller på én af kommunens biblioteker.
Når du opskriver eller udmelder dit barn i Digital Pladsanvisning, er det vigtigt at du afventer en kvittering på skærmen, da dette er din dokumentation for at du har opskrevet eller udmeldt dit barn. Kvitteringen gemmes automatisk i postkassen i Digital Pladsanvisning.
Vær opmærksom på, at du skal udmelde dit barn med 1 måneds varsel til den 1. ellers den 15. i en måned. Når barnet starter i børnehaveklasse, skal du indmelde dit barn i SFO via Digital Pladsanvisning med startdatoen den 1. maj.
Børn som er indskrevet i SFO flyttes automatisk til Klub fra den 1. august i skoleåret, når de begynder i 4. klasse - medmindre I har meldt jeres barn ud inden.
Takster for 2024 pr. måned
SFO: 1.854 kr. (0.-3. klasse)
Klub: 533 kr. (4.-7. klasse)
Bemærk, at taksten for klub gælder fra 1. august, det år, hvor barnet starter i 4. klasse.
Der skal ikke betales for juli måned for SFO.
Når du får en plads i en SFO, skal du selv betale en del af udgifterne til pladsen.
Ligger familiens samlede indtægt under en vis grænse, kan du eller I få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have barnet i dagtilbud. Det kaldes et økonomisk fripladstilskud.
Der kan ikke søges fripladstilskud til private pasningsordninger
Se skalaen for friplads på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside
Fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med et bestemt beløb:
- for hvert hjemmeboende barn under 18 år ud over det første og
- når den forælder, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet er enlig forsørger
Du skal søge digitalt om økonomisk fripladstilskud og bruge selvbetjeningen 'Ansøg om friplads i dagtilbud'. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.
De nyeste regler trådte i kraft 1. januar 2016 og det betyder at tilskuddet automatisk reguleres, hvis SKAT kan se, at husstandsindkomsten ændrer sig op eller ned med et bestemt beløb om måneden. Du har fortsat oplysningspligt, når der sker ændringer i husstandssammensætningen, civilstatus o. lign.
Kontakt
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00