Daghjem
Hvis du ønsker en plads i daghjemmet eller dagcentret, og har du i forvejen kontakt med hjemmesygeplejen, så tag kontakten herigennem eller kontakt Visitationen.
Det er Visitationen der indstiller til et ophold på daghjem. Borgere på venteliste bliver prioriteret efter, hvor behovet er størst.
Du kan læse mere i kvalitetsstandarderne for daghjemmet.
Daghjemmet er oprettet som et kommunalt tilbud til hjemmeboende borgere, der enten selv har behov for hjælp, støtte og aflastning i deres hverdag, eller som har en ægtefælle der har behov for aflastning.
Der er 25 daghjemspladser dagligt på alle hverdage. Der er en individuel faglig vurdering fra personalet hvor mange dage om ugen den enkelte borger kan få plads i daghjemmet, men det kan variere fra 1 dag om ugen til 5 dage om ugen.
Borgeren tilbydes samvær med andre daghjemsbrugere og ældrecentrets øvrige beboere. Aktiviteterne er varierende lige fra spil, højtlæsning af dagens nyheder i avisen, sang, gudstjeneste, reminiscens, gymnastik, gruppeaktiviteter, madlavning, bagning, eller håndarbejde og ture ud af huset.
Daghjemmet er placeret i ældrecentret Æblehaven, Guldborgvej 6 i Brøndby Strand.
Hvis du ønsker en plads i Daghjemmet og har du i forvejen kontakt med hjemmesygeplejen, så tag kontakten herigennem, ellers kontakt Visitationen. Det er Visitationen, der indstiller til et ophold på dagcenter eller daghjem og borgere på ventelisten bliver prioriteret efter, hvor behovet er størst.
Kontakt
Visitationen
Social- og Sundhedsforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00