Madservice
Madservice leveres af det Danske Madhus og Sæsonens Madleverandør ApS.
Se aktuelle menukort, bestillingsmenukort og priser på Det Danske Madhus hjemmeside samt Sæsonens Madleverandørs hjemmeside
Kommunen skal tilbyde en madserviceordning til borgere, som ikke er i stand til at lave mad selv
Du kan søge om madordning i Visitationen på tlf. 43 28 28 28. Leverandøren af madservice er Det Danske Madhus og Sæsonens Madleverandør.
Kontakt Visitationen på tlf. 43 28 28 28
Du kontakter den enkelte visitator i deres telefontid kl. 9.00 - 10.00 mandag, tirsdag, onsdag, fredag, minus torsdag. Herefter overgår telefonerne til en enkelt telefon.
Hvis du søger om madordning, vil du blive besøgt af en visitator. Ved besøget foretager vi i samråd med dig en individuel og konkret vurdering af dit behov for madservice, og du underskriver en fuldmagt på, at betaling for denne sker via træk i pension.
Du vælger selv, om du vil bestille mad til hele ugen eller kun til enkelte dage. Du har mulighed for at vælge hovedret og enten forret eller dessert. Du får maden leveret som kølemad to gange ugentligt.
Madservice leveres af det Danske Madhus og Sæsonens Madleverandør ApS.
Se aktuelle menukort, bestillingsmenukort og priser på Det Danske Madhus hjemmeside samt Sæsonens Madleverandørs hjemmeside
Hvis du ikke selv er i stand til at lave mad, kan du få hjælp via kommunens madserviceordning. Det er en forudsætning, at du ikke selv kan udføre opgaven på grund af:
Kommunen skal foretage en konkret vurdering af din samlede situation.
Der skal ske en løbende revurdering af hjælpen, således at den tilpasses efter dine behov.
Kommunen skal hvert år beskrive sine kvalitetskrav til madserviceordningen i en kvalitetsstandard. Du kan få flere oplysninger om din kommunes konkrete madserviceordning hos kommunen.
Du skal højst betale 61 kr. (2024) for en hovedret, når du får madservice efter servicelovens § 83 i eget hjem. Der kan også være tale om madserviceordninger, hvor du kan afhente maden eller spise den hos madserviceleverandøren, på et dagcenter eller lignende.
Der er et loft over, hvor meget du skal betale for madservice, hvis du bor i en plejebolig/på plejehjem. Det betyder, at du ikke kan opkræves mere end 4.113 kr. pr. måned i betaling for madservice (2024).
Kommunen må ikke opkræve mere i betaling, end det koster at producere maden.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse om madservice, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Du kan finde reglerne for madservice i servicelovens kapitel 16.
Serviceloven Satser vedrørende ældre for 2024 efter lov om social serviceSocial- og Sundhedsforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00