Fra ung til voksen

Brøndby Kommune ønsker at sikre, at overgangen mellem tilbud og ydelser fra børneområdet og voksenområdet går så godt som muligt.

Overgang fra ung til voksen

Hvad bør man sammen med sit barn være opmærksom på, når den unge nærmer sig det 18. år.

Ved det 18. år bliver den unge personlig myndig og skal, i det omfang han/hun har evner og muligheder for det, selv tage ansvar for sit liv og udvikling. Den unge vil fra sit 18. år blive tilknyttet sin egen rådgiver i Visitationen/Specialrådgivningen/Ungehuset og/eller Jobcentret. Til disse samtaler er den unge velkommen til at tage sine forældre, en bisidder eller en god ven/veninde med.

Børne- og familieafdelingen har i denne forbindelse fokus på at sikre en smidig og koordineret overgang, hvor vigtig information ikke går tabt. Når den unge er 16 år og efter forudgående aftale med den unge, vil sagsakter mv. blive fremsendt til relevante samarbejdspartnere i Social- og sundhedsforvaltningen med henblik på fastsættelse af arbejdsmøde. Børne- og familieafdelingen vil herefter indkalde de relevante samarbejdspartnere fra Social- og sundhedsforvaltningen til et såkaldt arbejdsmøde. Dette arbejdsmøde har til formål at afklare, hvem den nuværende rådgiver skal indkalde til det første overleveringsmøde, som afholdes når den unge er ca. 16½ år.

Til det første overleveringsmøde vil både den unge og forældrene blive indkaldt sammen med relevante samarbejdspartnere fra Social- og sundhedsforvaltningen ud fra en prioritering af hvilke problemstillinger/emner, der er behov for at drøfte. Generelt vil invitationen til disse møder altid være vedlagt en dagsorden og til det første overleveringsmøde vil der også være vedlagt et sagsresumè/handleplan med angivelse af hvad familien ønsker og hvad rådgiver mener, kan være relevant. På samme møde vil den unge og forældre blive præsenteret for fremtidig rådgiver f.eks. på pensionsområdet eller fra specialrådgivningen.

Den unge og forældrene indkaldes til flere møder – naturligvis afhængig af behovet - for at undgå stormøder og dermed have mulighed for at nå ned i detaljen, hvor det eksempelvis kan dreje sig om personlig pleje, aflastning, hjælpemidler mv. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være længere sagsbehandlingstid på f.eks. fysioterapi/ergoterapi og derfor skal startes op noget tidligere, således at der foreligger en afgørelse, når den unge fylder 18 år.

Forsørgelsespligt

Når den unge bliver 18 år, har forældrene ikke længere forsørgelsespligt. Det betyder, at den unge efter det fyldte 18. år i stedet får eget forsørgelsesgrundlag. Hvis den unge ikke er i stand til at tage et arbejde og forsørge sig selv eller få SU i forbindelse med uddannelse, kan den unge søge om kontanthjælp eller, hvis intet af dette er muligt, eventuelt søge om en førtidspension. Uanset hvad betyder det, at den unge efter det fyldte 18. år bliver selvforsørgende.

Har forældrene fået økonomisk støtte til merudgifter efter servicelovens § 41 vil denne støtte bortfalde med udgangen af den måned den unge fylder 18 år. Der kan muligvis i stedet søges dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Her kan du læse mere om merudgifter 

Hvis udgifterne ikke er så høje, men den unge stadig ikke selv kan afholde dem, kan der søges om enkeltydelse. Dette gøres i Ydelsescentret.

Har den unge behov for personlig pleje og bistand, herunder aflastning i eget (forældrenes) hjem, skal dette behov vurderes efter servicelovens §§ 83 og 84 af en visitator i Visitationen.

Har forældrene modtaget tabt arbejdsfortjeneste vil det bortfalde med udgangen af den måned den unge fylder 18 år. Lovgivningen er anderledes på voksenområdet og jeres forsørgelsesgrundlag og andre ydelser kan blive væsentlig ændret.

Derfor er det vigtigt, at forældrene i god tid overvejer, hvad der så skal ske. Det kan være en eventuel tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller f.eks. igangsættelse af aktiverings- eller revalideringsforløb.

Bolig

Det er en god idè, at der i god tid tages stilling til den unges flytning fra hjemmet. Med det menes der overvejelser om, hvorvidt den unge kan flytte i egen bolig eventuelt med støtte fra hjemmevejleder, bofællesskab, eller om der evt. er behov for, at den unge flytter i botilbud. Såfremt den unge skrives op på venteliste til egen bolig er det relevant, at man afstemmer størrelsen af den ønskede bolig med hvad den unge vil have råd til at sidde i. Man kan eventuelt henvende sig på kommunes boligkontor for nærmere råd og vejledning.

 Hvis der er behov for botilbud, er det vigtigt at Specialrådgivningen kontaktes allerede når den unge er omkring 16 år, da der kan være lange ventelister på velegnede botilbud. Den henvendelse sørger Børne- og familieafdelingen for. Nb. Brøndby Kommune fremsender automatisk breve ud til unge, der er fyldt 15 år, om at de kan lade sig skrive op til bolig enten via boligselskaber (mod betaling) eller på boligkontoret.

Boligændring

Som følge af den unges nedsatte funktionsevne kan der søges om boligændringer. Visitationen kan kontaktes for nærmere råd og vejledning.

Hjælpemidler

Forudsætningerne for at søge om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler er at det i væsentlig grad enten letter den daglige tilværelse i hjemmet, afhjælper følgerne af lidelsen eller er nødvendigt for at kunne udføre et arbejde. Visitationen kan kontaktes for nærmere råd og vejledning.

Invalidebil

Der kan ansøges om økonomisk støtte til køb af bil, hvis man lider af varig fysisk eller psykisk handicap, og har behov for en bil til at komme på arbejde, til uddannelsesstedet eller en anden vigtig aktivitet. Visitationen kan kontaktes for nærmere råd og vejledning.

Aflastning udenfor hjemmet

Hvis den unge fortsat bor hjemme efter det fyldt 18 år, kan forældrene søge om aflastning uden for hjemmet. Afgørelsen træffes af Specialrådgivningen. Aflastning gives som udgangspunkt på en aflastningsinstitution og antallet af bevilgede døgn besluttes ud fra en konkret og individuel vurdering.

Uddannelse og beskæftigelse

Der skal tages stilling til, om den unge har mulighed for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Der kan f.eks. være tale om særlig tilrettelagt uddannelsesforløb (STU-forløb). UU-vejleder vil være tovholder i forhold til tilrettelæggelse af uddannelsesplan og indstilling til et evt. STU-forløb. (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse).

Dagtilbud

Hvis den unge har brug for et dagtilbud efter Servicelovens § 103 eller § 104, det vil sige enten Beskyttet Beskæftigelse eller Samværs- & Aktivitetstilbud, vil den unge som udgangspunkt blive tilbudt dagtilbud via Brøndby Kommunes eget tilbud Job & Aktivitetscenter Vestegnen. Bevillingen søges hos Specialrådgivningen, som vil være behjælpelig med at rette henvendelse til relevant tilbud.

Værgemål

Hvis der er behov for et værgemål kan der rettes henvendelse til Statsforvaltningen. Her kan der søges både et økonomisk og/eller et personligt helt eller delvist værgemål. Statsforvaltningen tager stilling til, om det er en pårørende eller en uvildig person, evt. en advokat, der skal varetage værgemålet.

Her kan du læse mere om værgemål

Ledsageordning

Hvis den unge har brug for og kan efterspørge ledsagelse til selvvalgte aktiviteter og ikke kan færdes på egen hånd i et større lokalområde, kan der søges om en ledsagerordning på 15 timers ledsagelse om måneden. Ordningen søges hos Specialrådgivningen.

Her kan du læse mere om ledsageordning

Samtykke

Når den unge bliver 18 år er han/hun myndig. Hvis forældrene – på vegne af den unge – har brug for at rette henvendelse til kommunen eller andre offentlige institutioner, er det vigtigt at de har et samtykke med fra den unge.

Misbrugsbehandling

Hvis den unge har problemer i forhold til et forbrug af hash eller feststoffer, kan både forældre og den unge henvende sig anonymt til Behandlingscenter Brøndby, Horsedammen 42, 2605 Brøndby (tidligere Nørregårdsskolen).

Her kan du læse mere om alkoholmisbrug

Her kan du læse mere om stofmisbrug

Handleplan

I forbindelse med at den unge bliver 18 år kan det være godt at få lavet en handleplan, såfremt der er brug for støtte i form af en eller flere af de ting, som er nævnt her i pjecen. Handleplanen beskriver hvilken hjælp og støtte man har brug for, samt hvem der er ansvarlig for at hvad bliver gjort. Handleplanen udfærdiges i et samarbejde mellem den unge selv, handicapkonsulenten i Specialrådgivningen og eventuelt forældre eller andre fagpersoner, som allerede har et kendskab til den unge.

Nyttige adresser og hjemmesider