Kortvarig afbrydelse af det blødere vand

HOFOR lukker kortvarigt for et vandrør. Det betyder, at der i perioden fra den 6. juli og 6-8 dage frem ikke kan leveres blødgjort vand i Brøndby.

Vandet vil i stedet blive leveret fra andre af HOFORs vandværker.

Der vil derfor stadig være vand i hanerne, men det vil have en hårdhed som før der blev blødere vand i Brøndby – altså 20-22 °dH.

Nogle borgere vil desuden kunne opleve et faldende vandtryk i perioden.

Trykket vender tilbage, når arbejdet er afsluttet. Det er ikke nødvendigt at justere opvaskemaskiner til den midlertidigt højere hårdhed, da der kun er tale om en kort periode med hårdere vand.

Lukningen af vandrøret skyldes arbejdet med den kommende letbane.

Kontakt

Kommunikationsteam

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

kommunikation@brondby.dk

Sidst opdateret den 29. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune