Brøndby fejrer sine veteraner
Søndag den 5. september fejrer Brøndby Kommune de borgere, der har været udsendt i international tjeneste. Det sker ved en højtidelighed på rådhuset på den Nationale Flagdag.
Søndag den 5. september er det national Flagdag for Danmarks udsendte og i år er det tolvte gang, at Danmark afholder flagdag.
Brøndby Kommune markerer flagdagen ved at invitere alle de borgere, der har været udsendt i international tjeneste til reception på rådhuset.
Her byder Kommunalbestyrelsen på morgenmad fra kl. 8.30-10.00 i Kommunalbestyrelsens mødesal, som vil danne ramme om det lille arrangement. Man er velkommen til at tage sin familie med.
Kommunalbestyrelsen har også valgt at støtte op om Danmarks første liveshow til ære for Danmarks veteraner.
Alle veteraner i Brøndby kan derfor gå ind på www.flagdagen.dk/liveshow, hvor der vil være et to timers liveshow fyldt med spændende indlæg, underholdning og livemusik den 5. september kl. 18.00- 20.00.
Kontakt
Kommunikationsteam
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28