Brøndby sadler om for at få flere i uddannelse: Unge skal mødes med tålmodighed
En tredjedel af Brøndbys unge har ikke færdiggjort en ungdomsuddannelse seks år efter, de har forladt 9. klasse. Det viser en undersøgelse, COWI har lavet for Brøndby Kommune. Kommunen har i flere år investeret massivt i området og nu barsler man med et helt nyt fokus i uddannelsespolitikken.
”Jeg er glad for, at vi nu tager helt nye greb i brug for at få flere unge i uddannelse. Vi gør op med det forventningspres, mange unge møder på deres uddannelsesvej. Samtidig skruer vi op for hjælpen, så de unge bliver klædt bedre på til at vælge. De unge skal blive klogere på sig selv, arbejdsmarkedet og uddannelsesmulighederne, så de træffer gode og holdbare uddannelsesvalg. De ressourcer, vi bruger på at klæde unge bedre på, kommer sandsynligvis igen – fordi det oftere bliver det rette valg for den unge,” siger Kent Magelund, borgmester.
I praksis betyder det, at:
- elever i Brøndby allerede i de første skoleår får kendskab til arbejdsmarkedet
- Brøndbyelever på mellemtrinnet kommer til at møde både byggeriet og omsorgsfagene i særligt tilrettelagte forløb i samarbejde med Ungdomsbyen
- alle elever i 8. klasse kommer i erhvervspraktik
- også lærere og uddannelsesvejledere skal i praktik på erhvervsuddannelserne SOSU H og Next for at styrke deres kendskab til uddannelserne
- alle unge i Brøndbys skoler får personlig uddannelsesvejledning – fordi det er forudsætningen for et reflekteret valg
De unge skal mødes med tålmodighed
Uddannelsespolitikken er blevet til med bidrag fra mange forskellige sider, der har været samlet i det tværgående udvalg ”Fælles om Unges Uddannelse”. Her har lokalpolitikere sammen med udvalgsmedlemmer fra ungdomsuddannelser, uddannelsesvejledning, forskning og erhvervsliv arbejdet sammen om at finde nye løsninger på uddannelsesudfordringen.
Og det er sket i tæt samspil med de fagprofessionelle i kommunen.
Et af udvalgets medlemmer er Jette Kofoed, forsker ved Aarhus Universitet.
”Det blev tydeligt for os i arbejdet med politikken, at unge selvfølgelig tager deres egne uddannelsesvalg seriøst, og mange kan føle sig presset over valget. Her hjælper det ikke at opstille mål om fx, hvor mange unge, der skal søge en bestemt erhvervsuddannelse. Der skal mere til. Derfor valgte politikerne også at lægge vægt på, at de unge skal klædes bedre på til at træffe deres uddannelsesvalg og mødes med tålmodighed, når det er svært. Det, synes jeg, åbner for en politik, der prioriterer de unges trivsel,” siger Jette Kofoed.
Vejen til uddannelse går også gennem fællesskaber og selvværd
Det er ikke nok at fokusere på uddannelsesaktiviteter, hvis Brøndby skal lykkes med at løfte uddannelsesniveauet i kommunen. Gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber i skolen og i Brøndbys stærke foreningsliv skal børn og unge have lov til at prøve sig selv af og opleve, at de er gode til noget. Gode oplevelser og positive erfaringer styrker selvværdet, og bidrager også til at lykkes med uddannelse på den lange bane.
Ungekulturhuset Pilegården i Brøndbyøster er for eksempel en platform for kreative unge ildsjæle og Turning Tables Kulturlab i Brøndby Strand er en mulighed for at børn og unge udvikler sig og udtrykker sig gennem kunst.
Begge dele er gode eksempler på, hvordan fritidslivet er en del af løsningen, når Brøndby Kommune skal knække uddannelseskoden.
Uddannelsespolitikken kan læses her og gælder frem til 2025.
På Kulturnatten i Brøndby den 1. oktober 2021 står medlemmer fra kommunalbestyrelsen klar til at fortælle mere om uddannelsespolitikken i Ungekulturhuset Pilegården.