Kom til indvielse af Brøndby Kommunes nye springhal
Alle er velkommen, når vi torsdag d. 2. juni fra kl. 17-19 indvier den nye springhal ved Søholthallen.
Skal du med og se, hvad der gemmer sig i den nye springhal? Saml familien og gå på opdagelse i de nye spændende faciliteter.
Arrangementet starter med borgmester Kent Max Magelunds åbningstale. Herefter er der rig mulighed for at prøve den nye springgrav, se faciliteterne eller begive sig ud på den store klatrebane!
Der vil være instruktører fra Brøndby Strand Gymnastikforening til stede, som vil guide i brugen af faciliteterne.
Husk at medbringe sportstøj, hvis du gerne vil prøve de nye faciliteter. Vi sørger for let anretning og drikkelse.
Arrangementet er gratis, og kræver ingen tilmelding.
Adressen er Dyringparken 5, 2660 Brøndby Strand
Vi glæder os til at byde jer velkommen i den nye springhal!
Program for indvielse af springhallen v/Søholthallen 2. juni fra kl. 17-19
17.00: Ankomst.
17.15: Åbningstale ved borgmester Kent Magelund.
17.25: Tale ved formand for Brøndby Strand Gymnastikforening Kasper Lundquist.
17.30: Snoren klippes og hallen åbner officielt.
17.45: Opvisning ved Brøndby Strand Gymnastikforening.
18.15: Mulighed for at afprøve faciliteter.
18.55: Tak for i dag!