Nyt Seniorråd valgt i Brøndby

Optællingen af stemmer til seniorrådsvalget er slut. Der er genvalg til to nuværende medlemmer og det betyder også et goddag til syv nye ansigter, der bliver en del af det vigtige talerør for 60+.

Årets Seniorrådsvalg er netop afsluttet. Nu er valgresultatet klar og de ni medlemmer og ni  suppleanter som skal rådgive kommunalbestyrelsen og forvaltninger i ældrepolitiske spørgsmål, er fundet.

“Det er med stor glæde jeg kan ønske tillykke og velkommen i arbejdstøjet til det nyvalgte seniorråd. Jeg ser frem til et godt og tæt samarbejde. Vi går en spændende tid i møde med ny ældrelov og masser af ældrepolitik i Brøndby. Her er seniorrådets bidrag en vigtig stemme i det politiske arbejde. Jeg håber alle de nyvalgte får en god introduktion og et godt samarbejde i rådet,” siger Maja Højgaard, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Det nye Seniorråd

  • Anni Bøgh Helander
  • Flemming Eilstrup
  • Elsebeth Paustian (ny)
  • Susanne Hulkvist (ny)
  • Ursula Ida Ljungqvist (ny)
  • Henrik Skovborg (ny)
  • Steen Kevings (ny)
  • Leif Sønderby (ny)
  • Linda Bjarnø Olinsson (ny)

Susanne Villadsen, Dorthe Stavnsbirk Strøyer, Jette Heideby, Preben Frank, Carsten Sørensen, Hanne Rasmussen, Bettina Kristina Bentzen, Tina M. Lenander, og Geert Hessner er valgt til suppleanter.

Det nye Seniorråd vælger formand og næstformand på et konstituerende møde senere på året og overtager hvervet efter det tidligere Seniorråd den 1. januar 2023.

Hvad er Seniorrådet?

Seniorrådets vigtigste opgave er at varetage de ældre borgeres interesser. Rådet har et tæt samarbejde med både det administrative og politiske system, hvor de bliver hørt i alle spørgsmål, der har med ældre at gøre.

Læs mere om Seniorrådet i Brøndby Kommune

Kontakt

Social- og Sundhedsforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

Fax 43 43 65 43

social@brondby.dk

Sidst opdateret den 14. november 2022
Skrevet af Brøndby Kommune