Tre ministre i Brøndby på 1-årsdagen

Der var ikke færre end tre ministre på besøg i dag på Brøndbyvester Skole i anledning af 1-årsdagen for Ruslands invasion i Ukraine.

Der var ikke færre end tre ministre på besøg i dag på Brøndbyvester Skole - Statsministeren, Børne- og Undervisningsministeren og fungerende Forsvarsminister.

For at markere 1-årsdagen for Ruslands invasion i Ukraine havde de valgt at lægge vejen forbi Brøndbyvester Skoles modtageklasse for fordrevne ukrainske børn.

I klassen fik de bl.a. tre fortællinger fra eleverne. En om skoledagen i Danmark, en om fritidslivet i Danmark og en rørende fortælling om én af elevernes flugt ud af Ukraine.

Eleverne i klassen overrakte et kort til Statsministeren, der er en tegning af Ukraine med markering af de områder i landet, eleverne stammer fra - og en hilsen til Præsident Volodymyr Zelenskyj og det ukrainske militær. Eleverne takker præsidenten og militæret for deres indsats for at forsvare Ukraine.

Det er elevernes håb, at Statsministeren, næste gang hun møder Præsident Zelenskyj, vil overrække kortet til ham.

 

Kontakt

Staben for Politik og Organisation

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

staben@brondby.dk

Sidst opdateret den 28. februar 2023
Skrevet af Brøndby Kommune