Nye tiltag på vej for at sikre ro ved Bålhytten på Brøndby Strand Skole

For at komme bl.a. høj musik og larm fra besøgende i Bålhytten i aftentimerne til livs, har Brøndby Kommune besluttet, at det kun er Brøndby Strand Skole, som må benytte området.

Selvom Bålhytten ved Brøndby Strand Skole egentlig er beregnet til undervisning for eleverne, så får Bålhytten også besøg af børn, unge og voksne uden for skoletid.

Bålhytten er en overdækket bygning med åbne sider, som blev indviet i 2017 som en pædagogisk indsats i forbindelse med skolens spisepause. Men naboer til området har blandt andet oplevet røggener fra store bål, og der har været efterladt skrald, glasskår og skodder. Politiet har også været tilkaldt på grund af larm og musik fra soundbokse.

Derfor har Brøndby Kommune nu besluttet, at der skal sættes skilte op, som kan gøre det muligt for politiet at sanktionere fx støjgener. Skiltningen vil betyde, at det kun vil være tilladt for skolen at benytte Bålhytten.

Brøndby Kommune undersøger derudover, hvad det vil koste at montere døre og vinduer i Bålhytten, så bygningen kan blive låst af.Læs mere om sagen her.

Spisehuset

Kontakt

SSP og Ungeenheden Brøndby

Afdelingsleder for SSP og Ungeenheden
Jens Ansbjerg

Telefon: 4328 2815 eller 2169 5930
Mail: jan@brondby.dk

Sidst opdateret den 23. maj 2023
Skrevet af Brøndby Kommune