Bedre rejse på vej med linje 500S
I det kommende halvandet år vil passagerer, der kører med linje 500S, opleve flere anlægsarbejder på ruten. Arbejdet skal gøre turen med linje 500S bedre.
Linje 500S skal opgraderes, så passagerer fremover vil få en bedre oplevelse, når de fx stiger på bussen ved Tranehaven i Brøndby. Busserne får egen bane på dele af strækningen, og stoppestederne bygges om til stationslignende forhold med brede perroner, gode venteforhold, god tilgængelighed og et højt niveau af trafikinformation.
"Det bliver ikke alene hurtigere at komme med 500S gennem Brøndby, vi får også nytænkt og opgraderet stoppestederne ved Sportsbyen og Brøndby Strand Centrum. I stedet for traditionelle busstoppesteder anlægges opgraderede stationer i attraktive byrum - det er noget, vi ved, får flere til at tage bussen. Og vi vil rigtig gerne, at flere borgere, pendlere og tilskuere til fx Brøndby Stadion tager det mere klimavenlige valg om at hoppe på bussen i stedet for at tage bilen", siger Kent Magelund, borgmester i Brøndby Kommune.
Opgraderingen er et samarbejde mellem Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Region Hovedstaden og Movia og gælder for linje 500S’ rute mellem Tranehaven og CPH Business Park på Avedøre Holme. På den måde kan passagerer i fremtiden komme nemmere og hurtigere frem til fx Glostrup St., hvor der fra 2025 vil køre letbane langs med Ring 3.
Omlægning og perioder med larm
Det betyder samtidigt, at der i perioden juni 2023 til oktober 2024 vil være mindre omlægninger af bussernes ture samt midlertidige og flyttede stoppesteder. I Brøndby Kommune vil der beklageligvis også i perioder være larm fra anlægsarbejdet nær boligområder.
Hvis du har spørgsmål til din rejse med linje 500S, kan du kontakte Din Offentlige Transport, DOT, på tlf. 70 15 70 00. Læs mere om linje 500S på DOT’s hjemmeside, og hold dig opdateret på rejseplanen.dk
Kontakt
Vej-teamet
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 24 46
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00