Offentliggørelse af lokalplan 341 og kommuneplantillæg nr. 10
Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 14. juni 2023 endeligt vedtaget Lokalplan 341 og Kommuneplantillæg nr. 10 for et område ved Dyringparken. Læs mere om lokalplanen og kommuneplantillægget her på siden.
Lokalplan 342 kan ses her: https://brondby.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=227
Kommuneplantillæg nr. 10 kan ses her: https://brondby.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=81
Formålet med den nye lokalplan er at få en mere tidssvarende lokalplan, der i højere grad afspejler den fysiske planlægning, som kommunen i dag ønsker for området, og som imødekommer kommunens boligpolitik og klimaambitioner. Lokalplanforslaget fastholder flere af de karakteristiske træk for boligbebyggelsen i området samtidigt med, at der åbnes op for muligheden for at etablere lidt større udestuer eller overdækkede terrasser samt muligheden for at etablere solcelleanlæg på tage af ejendomme i området.
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2019 hvad angår den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte grund. Derfor har forvaltningen sideløbende med lokalplanforslaget udarbejdet et kommuneplantillæg. Hensigten med kommuneplantillægget er at muliggøre det ekstra etageareal som de nye udestuer medfører.
Offentlig høring
Lokalplanen og kommuneplantillægget har været i høring fra 3. februar 2023 - 31. marts 2023. Der er kommet fire kommentarer til høringen. Ingen af kommentarerne giver efter kommunalbestyrelsens vurdering anledning til ændringer i planforslagene
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over vedtagelsen af lokalplan og kommuneplantillæg, kan du klage til Planklagenævnet. Efter planlovens § 58 kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du fx kan klage, hvis du mener, at kommunalbestyrelsen ikke har haft lovgrundlag til at vedtage planerne. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din mening burde have truffet en anden afgørelse. Du klager gennem Klageportalen, som du finder på Borger.dk og Virk.dk. Du finder mere information om frister, vilkår og procedurer på Planklagenævnets hjemmeside.
Kontakt
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 24 10