To ud af tre jobparate ukrainere i Brøndby er i job

70 procent af de jobparate ukrainere, der er kommet til Brøndby Kommune, er i arbejde. Det skyldes bl.a. en god modtagelse og tydelige forventninger fra kommunen.

Siden Ruslands invasion af Ukraine er 142 ukrainere kommet til Brøndby Kommune, og 55 af dem er nu i arbejde. Det svarer til, at 70 procent af de jobparate ukrainere i Brøndby er i beskæftigelse. På landsplan er tallet 66 procent, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som DA har analyseret.

”I Brøndby kommune har vi først og fremmest sikret en god modtagelse af de ukrainske flygtninge. Vi har sikret ordnede forhold, ordentlig indkvartering og relevante tilbud til børnene således, at det ikke er noget de voksne behøver at tænke så meget på”, forklarer Bjarne Bo Larsen, som er jobcenterchef i Brøndby Kommune.

De ukrainske flygtninge i Brøndby er primært ansat i ufaglærte job. Og indsatsen med at få de jobparate i arbejde rummer flere aspekter, forklarer Bjarne Bo Larsen:

”Vi er meget tydelige i vores forventninger til de ukrainske flygtninge, om at de så vidt mulig skal have et job og blive selvforsørgende. Det understøtter vi med rådgivning og præsentation af job i vores samarbejdsvirksomheder. Yderligere sikrer vi i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, at de har CV og kendskab til det danske arbejdsmarked”, siger han.

Kontakt

Jobcenter Brøndby

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 26 66

jobcenter@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 09.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 05. juli 2023
Skrevet af Brøndby Kommune