Brøndby topper listen over sociale frikort: ”Det hjælper mange borgere”

Brøndby er den kommune i landet, hvor der bliver uddelt flest sociale frikort. Det skyldes ifølge jobcenterchef Bjarne Bo Larsen, at kommunen har særligt fokus på ordningen.

Med et socialt frikort i hånden kan udsatte borgere tjene op til 40.000 kroner om året uden at blive trukket i deres kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

Siden ordningen blev indført i 2019 har Brøndby Kommune uddelt 283 sociale frikort, hvilket er det højeste antal i landet.

”I Brøndby Kommune er vi rigtig glade for ordningen, for vi kan se, at det hjælper mange af vores borgere med at blive en del af et arbejdsfællesskab”, forklarer Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef i Brøndby, og fortsætter:

”Med det sociale frikort kan udsatte borgere tjene deres egne penge, og det kan bidrage til at få dem tættere på beskæftigelse”, siger han.

I finanslovforslaget for 2024 er der blevet afsat midler til, at ordningen kan blive permanent.

Kontakt

Jobcenter Brøndby

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 26 66

jobcenter@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 09.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 13. september 2023
Skrevet af Brøndby Kommune