Brøndby øger sikkerheden og sænker hastigheden
I flere boligområder i Brøndby vil hastigheden fremover blive sænket til 40 km/t.
Som et led i Brøndby Kommunes trafikhandlingsplan, der blev politisk vedtaget i 2019, påbegyndes arbejdet på en reducering af hastigheden i større boligområder til maksimalt tilladt 40 km/t. Arbejdet påbegyndes mandag den 30. oktober og starter i Vesterled.
Det vil betyde, at når man kører ind i zonerne, vil man blive mødt af nogle nye zonetavler. Hvor der tidligere var blå tavler med en anbefalet hastighed, så bliver hastigheden med de nye tavler reduceret til max 40 km/t. Omkring skoler vil den anbefalede hastighed være den samme som før.
”Vi har et stort ønske om at sænke hastigheden på vejene af hensyn til trafiksikkerheden og støj. Samtidigt vil det være rigtig godt for klimaet. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan starte arbejdet med at få sænket hastighederne på en række af kommunens veje”, siger borgmester Kent Max Magelund.
Projektet med hastighedsnedsættelsen vil både foregå i Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand.
Der er ikke lagt de endelig planer for, hvilke veje i alle dele af Brøndby, der skal have sænket hastigheden til 40 km/t, men for Vesterled gælder det:
Havre-, Byg-, Rug-, Hvede-, Sæde-, og Plovmarksvej. Ragnesminde Allé, Hederavej, Svanedammen, Vederleds Allé, Hedegårds Allé, Hedegrænsen, Rundvangen, Lillevang, Østervang, Nord-, Vester-, Midt-, Tvær-, Øst-, Lyng-, Syd- og Græstoftevej, samt Syd- og Nordporten.
Husk 40 km i timen
Snart må man max køre 40 km/t på flere veje i Brøndby.
Kontakt
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 24 10