De første offentlige ladestandere er åbne
Tidligere på året indgik Brøndby Kommune aftale med de to ladeoperatører OK og EDF Danmark om opstilling af ladestandere på 22 offentlige parkeringspladser rundt om i kommunen. De første ladestandere er nu i drift.
Der er gang i den grønne omstilling i Brøndby. Kommunalbestyrelsen har sat en ambitiøst mål om, at Brøndby skal være CO2-neutral i 2050, og her er omstillingen fra benzin- og dieselbiler til elbiler en vigtig del af målet.
Hvis det skal være nemt at køre elbil, skal der også være gode muligheder for opladning. Derfor skal der opsættes 112 nye ladepunkter på 22 offentlige parkeringspladser i Brøndby. De første ladestandere er nu sat op og sat i drift, mens andre er på vej.
Her står de færdige ladestandere:
- Brøndbyvester Skole (Krogager)
- Nørregård
- Vestbad
- Ældrecenter Æblehaven
- Brøndby Strand Tennisklub / Nyttehaverne
Lige på trapperne
I løbet af den kommende måneds tid vil der blive åbnet ladestandere på yderligere ni parkeringspladser, så der er god udvikling i mulighederne for opladning i Brøndby.
Det drejer sig om:
- Brøndbyøster Station
- Brøndby Strand Station
- Brøndby Strand Centrum
- Brøndby Strand Skole (Dyringparken)
- Brøndby Strand Skole (Strandskolevej)
- Brøndbyvester Skole (Tornehøj)
- Strandporten
- Tybjergparken
- Ældrecenter Nygårds Plads
Lidt længere ude i fremtiden
Der er dog et par steder, hvor det har vist sig at kræve ekstra arbejde på elnettet, før ladestanderne kan blive sat op. Her går der lidt tid endnu, før de er klar.
Det drejer sig om:
- Brøndby Stadion
- Idrættens Hus
- Brøndby Havn
- Rådhuset
- Brøndbyøster Skole
- Brøndby Golfklub
- Den nye padelhal i Sportsbyen
Skiltning på vej
Skiltene til de nye parkeringspladser med opladning er ved at blive produceret og sat op. Det kan derfor være, at der endnu ikke gælder parkeringsregler nogle steder.. Kommunen forventer, at skiltene vil blive monteret i løbet af november.
Brøndby Kommune har valgt at lade operatørerne tænde for ladestanderne nu, så de kan blive brugt af elbilisterne, mens skiltene er på vej. Så bilister opfordres til at vise hensyn til hinanden, og at man flytter sin elbil, når man er færdig med at lade.
Når skiltene er blevet sat op, vil parkeringspladserne med ladestandere kun være for elbiler, og der vil typisk være en tidsbegrænsning på tre eller fire timer i dagtimerne, så flest mulige kan benytte muligheden.
Kontakt
Klima og Miljø
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 24 35
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 13:00
Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
Fredag: Kl. 09:00 - 12:00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 14:30
Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
Fredag: Kl. 09:00 - 12:00