Forhøjet vandstand i Køge Bugt – vi forventer ingen problemer for borgerne i Brøndby

DMI har udstedt et varsel om stormende kuling og høje bølger. Prognosen har ikke ændret sig for Brøndby og der er fortsat ikke risiko for oversvømmelse i Brøndby.

Brøndby Kommune har her til morgen, fredag den 20. oktober holdt møde med Hovedstadens Beredskab.

Ifølge Hovedstadens Beredskab lyder prognosen for den nordlige ende af Køge Bugt (Brøndby, Avedøre og Hvidovre) fortsat på en stigning i vandstanden på mellem 1,40 og 1,60 meter fra fredag den 20. oktober 2023 til lørdag den 21. oktober 2023.

Det betyder for nuværende, at der ikke er risiko for oversvømmelse i Brøndby. Vi forventer nemlig, at digerne i Strandparken holder. Dog skal du være opmærksom, hvis du har båd eller aktiviteter i Brøndby Havn.

På Brøndby Havn vil Havnefogeden og Marinehjemmeværnet være tilstede for at afhjælpe situationen.

Brøndby Kommune følger udviklingen tæt sammen med Hovedstadens Beredskab, så vi er klar til at sætte ind, hvis situationen ændrer sig.

Se gode råd fra Hovedstadens Beredskab til, hvordan du kan sikre din egen bolig. 

Kontakt

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 24 10

teknik@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 20. oktober 2023
Skrevet af Brøndby Kommune