Nye rækkehuse på vej ved Snedkeriet

Kommunalbestyrelsen i Brøndby har vedtaget en lokalplan og et tillæg til kommuneplanen, for at sikre at 14 kommende rækkehuse på Brøndbyøstervej vil passe godt ind i området.

På Brøndbyøstervej 78-80, hvor der tidligere har været et maskinsnedkeri, skal der opføres 14 rækkehuse. De kommende boliger bliver naboer til Brøndbyskoven og Brøndbyøster Landsby og for at sikre, at de passer ind i området, har kommunalbestyrelsen nu vedtaget lokalplan 150 og kommuneplantillæg nr. 11.

Det betyder fx, at der nu kan bygges i to etager i stedet for 1,5 etage. Dog vil den maksimale bygningshøjde på 8,5 meter være uændret.

Efterspørgsel fra familier

Lokalplanen giver også mulighed for at bygge boliger med en størrelse på mindst 120 m², hvilket blandt andet henvender sig til familier.

Det er den tidligere ejer af maskinsnedkeriet, der har taget initiativet til at omdanne og udvikle ejendommen til boligbyggeriet, og da Brøndby Kommune samtidigt oplever en stigende efterspørgsel efter familievenlige boliger, besluttede Teknik- og Miljøudvalget at gå videre med sagen.

”Det har været afgørende for os, at boligerne skulle passe til omgivelserne og have gode fælles udeområder”, siger Finn Andersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Placering af de kommende rækkehuse
Illustration af de kommende rækkehuse

Kontakt

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 24 10

teknik@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 11. oktober 2023
Skrevet af Brøndby Kommune