Supplerende høring af lokalplan 257, Ragnesminde

Kommunalbestyrelsen vedtog den 16. august 2023 at sende forslag til lokalplan 257 og kommuneplantillæg nr. 12, for Ragnesminde Erhvervsområde, i offentlig høring. På baggrund af de indkommende høringssvar er der foretaget mindre ændringer i lokalplanen, hvorfor planerne nu sendes i fornyet høring.

Resume

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde, den 16. august 2023 at sende forslag til lokalplan 257 og kommuneplantillæg nr. 12, for Ragnesminde Erhvervsområde, i offentlig høring. Der er i høringsperioden indkommet 5 høringssvar til lokalplanforslaget og ingen til kommuneplantillægget. På baggrund af høringssvarene er der foretaget mindre ændringer i lokalplanen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede derfor på sit møde d. 24 januar 2024, at der skal ske en supplerende offentlig høring af de foreslåede ændringer, inden en endelig lokalplan vedtagelse. 

Høring 

Høringsperioden for de foreslåede ændringer i lokalplanforslaget løber til den 18 februar 2024. Hvis du har kommentarer, indsigelser eller ændringsforslag, kan du komme med dem på ’Indsend kommentar' på de enkelte sider i den digitale lokalplan eller sende en mail til tmf-byplan@brondby.dk.

Idéer, forslag og bemærkninger vil blive offentliggjort i forbindelse med den politiske behandling af sagen. I den forbindelse vil personoplysninger blive sløret, dog undtaget navn

Du kan læse den fulde supplerende høring her: https://www.brondby.dk/politik-deltagelse/horinger-tilladelser-og-dispensationer/supplerende-horing-af-lokalplan-257-ragnesminde/ 

 

Sidst opdateret den 31. januar 2024
Skrevet af Brøndby Kommune