Brøndby har fået ny Handicap- og psykiatripolitik

En ny Handicap- og psykiatripolitik er netop blevet vedtaget i Brøndby med inspiration fra borgere, pårørende og fagpersoner.

I Brøndby kan alle med handicap eller psykisk sygdom leve et så aktivt og meningsfyldt liv som muligt.
Sådan lyder visionen for Brøndbys nye Handicap- og psykiatripolitik.

Politikken gælder for årene 2024-2027, men visionen rækker ud over politikperioden og er et langsigtet pejlemærke.

Den nye politik er bygget op omkring tre fokusområder, som særligt skal prioriteres i de kommende år: Inddragelse og helhed, fællesskaber og tilgængelighed.

Under hvert fokusområde er der målsætninger, som beskriver, hvad der skal arbejdes med for at komme så tæt som muligt på visionen.

”At leve med handicap eller psykisk sygdom betyder, at der er en række begrænsninger i livet. Men alle har også muligheder, ressourcer og deres egne talenter, og skal have mulighed for at folde dem ud i et aktivt og meningsfyldt liv – også i fællesskaber med andre. Dét er omdrejningspunktet i vores Handicap- og Psykiatripolitik”, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget, Maja Højgaard, som ser frem til at se målsætningerne blive realiseret i samarbejde med bl.a. borgere, pårørende, foreninger og medarbejdere.

Kontakt

Social- og Sundhedsforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

Fax 43 43 65 43

social@brondby.dk

Sidst opdateret den 14. februar 2024
Skrevet af Brøndby Kommune