Kongeblå sensation fundet i Brøndbyskoven
I Brøndbyskoven er en sjælden svamp dukket op, der med sin kongeblå farve skiller sig ud fra mængden.
En meget sjælden svamp er blevet fundet i Brøndbyskoven. Svampen blev fundet af Benny Olsen, og forskere kalder det en sensation, da svampen ikke er set i Danmark i over 100 år.
Mange har ledt med lys og lygte efter den sjældne svamp i årevis uden held, så der er tale om et meget spændende fund, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Ifølge svampeekspert Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Institute ved Københavns Universitet, er arten udbredt sydpå og i milde og fugtige klimaer og derfor giver det god mening, at den netop er dukket op i Brøndbyskoven, som er en bynær skov, hvor klimaet typisk er nogle grader varmere end i det omgivende landskab.
Svampen må ikke spises.
Kontakt
Kommunikationsteam
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28