Ny lokalplan gør det nemmere at drive virksomhed i Ragnesminde

Kommunalbestyrelsen i Brøndby har netop vedtaget en ny lokalplan for hele Ragnesminde Erhvervsområde.

Ragnesminde i Brøndbyvester er et af hovedstadsområdets største erhvervsområder og har længe været et attraktivt område at holde til i for mange forskellige virksomheder.

Siden de nuværende lokalplaner for Ragnesminde Nord og Ragnesminde Syd blev vedtaget for 30 år siden, er der imidlertid sket en stor udvikling. Der er kommet mange nye virksomheder til området, og flere af de virksomheder, som har ligget her i længere tid, har udviklet og ændret sig.

Derfor har Brøndbys kommunalbestyrelse netop vedtaget en ny lokalplan for hele Ragnesminde Erhvervsområde. Den skal bl.a. sørge for, at nogle af virksomhederne får nye anvendelsesmuligheder eller mulighed for at udvide og bygge ud. Lokalplanen sikrer også at de grønne træk i området, med bl.a. beplantningsbælter og vejtræer, bliver bevaret.

Kontakt

Byplanteamet

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 24 48

tmf-byplan@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 17. juni 2024
Skrevet af Brøndby Kommune