Kom med til Havets Folkemøde i Brøndby Strand

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 24. august.

Lørdag den 24. august kl. 11-16 holder Danmarks Naturfredningsforening, Køge Bugt Alliancen og Brøndby
Kommune i fællesskab Havets Folkemøde i Strandparken i Brøndby Strand.

Havets Folkemøde bliver en spændende dag i havets og bugtens navn. Her vil være aktiviteter for både store og små og indholdsrige debatter om fremtiden for vores fælles hav, med deltagelse af kendte profiler og ildsjæle. 

I Danmark elsker vi havet, men vi passer ikke altid lige godt på det. Vores havmiljø og kystnære områder er
udfordrede af både forurening og klimaforandringer og har det lige nu rigtigt skidt.

Hvordan værner vi om de fisk, bunddyr og planter, der stadig er derude? Og hvordan får vi genoprettet balancen i havet og genskabt det marine liv, der er forsvundet? Så vi igen kan fange fisk i vores bugt og bade med mindre fedtemøg på vore strande.

Kom og hør, hvad vi kan gøre bedre, hver især og sammen. 

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 24. august kl. 11-16 og glæd dig til en oplevelsesfyldt og lærerig dag ved
havet.

Nærmere program og yderligere information følger. Arrangementet er gratis.

Venlig hilsen
Danmarks Naturfredningsforening, Køge Bugt Alliancen og Brøndby Kommune.

Pressemeddelelse sendt 30. maj 2024: Sæt kryds i kalenderen lørdag den 24. august

Kontakt

Klima og Miljø

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 24 35

miljo@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 13:00
Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
Fredag: Kl. 09:00 - 12:00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 14:30
Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
Fredag: Kl. 09:00 - 12:00

Sidst opdateret den 05. juni 2024
Skrevet af Brøndby Kommune