Programmet er klar til Havets Folkemøde i Brøndby Strand
Der venter en spændende dag lørdag den 24. august kl. 11-16, når Havets Folkemøde løber af stablen i Brøndby Strand.
Lørdag den 24. august kl. 11-16 holder Danmarks Naturfredningsforening, Køge Bugt Alliancen og Brøndby
Kommune i fællesskab Havets Folkemøde i Strandparken i Brøndby Strand.
Havets Folkemøde bliver en spændende dag i havets og bugtens navn. Her vil være aktiviteter for både store og små og indholdsrige debatter om fremtiden for vores fælles hav.
I Danmark elsker vi havet, men vi passer ikke altid lige godt på det. Vores havmiljø og kystnære områder er
udfordrede af både forurening og klimaforandringer. Hvordan værner vi om de fisk, bunddyr og planter, der stadig er derude? Og hvordan får vi genoprettet balancen i havet og genskabt det marine liv, der er forsvundet? Så vi igen kan fange fisk i vores bugt og bade med mindre fedtemøg på vore strande.
Du kan læse meget mere om Havets Folkemøde i vores program
Vi ses den 24. august kl. 11-16 i Strandparken i Brøndby Strand. Og husk badetøjet – vi hopper i havet, når programmet er slut.
Kontakt
Klima og Miljø
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 24 35
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 13:00
Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
Fredag: Kl. 09:00 - 12:00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09:00 - 14:30
Torsdag: Kl. 13:00 - 17:30
Fredag: Kl. 09:00 - 12:00