Nu testkører letbanen i Glostrup
I dag begynder testkørslen af Letbanen på en delstrækning i Glostrup Kommune.
Det første tog ruller i dag ud på skinnerne fra Hovedstadens Letbanes kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup. Her skal både banen og de grønne tog testkøres på en kortere strækning mellem kontrol- og vedligeholdelsescenteret og Glostrup Station.
Testkørselsfasen er en vigtig milepæl i processen mod, at Letbanen kan åbne for passagerer.
Fakta om testkørslen
- Testkørslen foregår på strækningen fra kontrol- og vedligeholdelsescenteret (Nordre Ringvej/Slotherrensvej) og forbi letbanestationerne Rødovre Nord, Glostrup Ejby, Glostrup Nord - Hersted, Glostrup Hospital - Rigshospitalet og slutter ved Glostrup Station. Testkørslen foregår dermed primært i Glostrup Kommune samt en kortere strækning i Rødovre Kommune.
- Testkørslen sker først med et enkelt tog og senere flere tog i begge retninger.
- I testkørselsfasen kører Letbanen indledningsvist med lavere hastigheder end dem, trafikanter kan forvente, når Letbanen er i drift.
- Testkørslen skal teste toget i kørsel på skinnerne. I den forbindelse testes signalsystemet, som viser togenes placering på strækningen, også. Derudover skal der udføres test af toget, hvor det ikke kører. Det drejer sig blandt andet om test af togets døre, informationssystem, belysning og ventilation.
Fakta om Letbanen
- Letbanens strækning er i alt cirka 28 kilometer lang og omfatter i alt 29 stationer fra Lundtofte nord for Lyngby til Ishøj i syd.
- Letbanen skaber forbindelse til seks S-togsstationer, og der vil være afgange hvert 5. minut i dagtimerne, og hvert 10. minut i aftentimerne og i weekenden.
- Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.
- Hovedstadens Letbane forventes ifølge passagerprognosen at transportere ca. 14 mio. passagerer om året fra 2030.
Læs mere om Hovedstadens Letbane på www.dinletbane.dk
Kontakt
Vej-teamet
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 24 46
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00