Årets Maddag fejret med manér, Maja og minister i Æblehaven

Onsdag den 25. september blev årets ’Maddag’ fejret i landets daginstitutioner og ældrecentre. I år var det første gang, at ældrecentrene deltog. I Æblehaven i Brøndby lagde både borgmester og ældreministeren vejen forbi.

Der var gang i gryderne i køkkenet hos ældrecenteret Æblehaven i dag den 25. september. For første gang deltog Æblehaven i ’Maddag’, som er en årlig begivenhed, hvor man i fællesskab fejrer mad og måltider. Maddag er arrangeret af Kost og Ernæringsforbundet og FOA og har tidligere været afholdt i daginstitutioner, men som noget nyt i år, deltager flere ældrecentre også – herunder Æblehaven i Brøndby Strand.

”Mad og måltider er et meget vigtigt fokuspunkt for os i Æblehaven. Det bidrager med uvurderligt meget for beboernes sundhed, fællesskab og trivsel. Derfor takkede vi selvfølgelig ja med det samme til at være en del af årets Maddag”, siger centerleder Maria Rosenqvist.

Årets tema var ”Sammen om maden på tværs af generationer” med fokus på kartoflen. Netop kartoflen udgjorde også en essentiel del af måltidet, som blev serveret i Æblehaven for beboere, ansatte, ældreminister Mette Kierkgaard og Brøndbys borgmester Maja Højgaard.

”Jeg kommer selv fra en rigtig kartoffelspiserfamilie. Kartoflen samler på tværs af alder og høj som lav”, siger Maja Højgaard og fortsætter:

 ”Det er fantastisk at se, hvordan medarbejderne kræser om maden for vores ældre beboere, og hvordan mange af beboerne mødes i fællesskab om det gode, sunde og nærende måltid”, siger Maja Højgaard.

På landsplan var der tilmeldt 406 daginstitutioner, herunder 45 dagplejere, og 130 plejehjem til Maddag 2024. Det svarer til, at 30.600 børn og 11.000 ældre spiste med.

Borgmester Maja Højgaard, ældreminister Mette Kierkgaard, formand for Social- og Sundhedsudvalget Hajg Zanazanian og centerleder i ældrecentret Æblehaven Maria Rosenqvist

Kontakt

Ældre og Omsorg

Brøndby Kommune
Brøndby Rådhus
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Undgå lang ventetid i telefonen 

Sidst opdateret den 25. september 2024
Skrevet af Brøndby Kommune