Tag din cykel gratis med i Letbanen
Når Letbanen kører sin første tur mellem Ishøj og Rødovre Nord i efteråret 2025, kan du tage din cykel gratis med i toget når som helst.
Passagerer i Letbanen kan tage cyklen gratis med på rejsen, når de 12 stationer mellem Ishøj og Rødovre Nord åbner i efteråret 2025. Det har bestyrelsen i Hovedstadens Letbane netop besluttet for at gøre det attraktivt som muligt at have cyklen med i toget.
Ved at gøre det gratis at tage cyklen med i Letbanen øges tilgængelighed og fleksibilitet for passagererne på deres rejser til og fra arbejde, studie og fritidsaktiviteter.
Det kan bl.a. gøre hverdagen nemmere for dem, der bor eller arbejder længere væk fra letbanestationerne eller har en anden destinationer, der er svære at nå til fods fra nærmeste station. Samtidigt understøtter kombinationen af cykel og Letbane også pendling på tværs af hovedstadsområdet uden brug af bil.
Forventningen er, at ca. 80 pct. af rejserne med Letbanen vil foregå i kombination med andre typer kollektiv transport som f.eks. bus eller S-tog.
Fakta:
- Letbanen åbner på strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord i efteråret 2025. Den resterende strækning til Lundtofte åbner sommeren 2026.
- Der er plads til op til 8 cykler eller 4 barnevogne eller kørestole i hvert letbanetog.
- Gratis cykelmedtagning træder i kraft fra åbningen i efteråret 2025 og vil også gælde på den samlede strækning, når den åbner i sommeren 2026.
- Letbanen forventes at transportere ca. 14 mio. passagerer om året fra 2030.
Kontakt
Vej-teamet
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 24 46
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00