UCN10 i Brøndby: ”Vi hjælper eleverne med at finde deres egen vej”

Snart kan nysgerrige unge og deres forældre få et indblik i, hvad det vil sige at være elev på UCN10 i Brøndby, når ungdomsuddannelsen holder åbent hus i januar.

”Vores unikke 10. klassestilbud giver unge mulighed for at finde retning, udvikle deres evner og gøre sig klar til fremtiden – uanset om de drømmer om en erhvervsuddannelse, gymnasiet eller noget helt tredje.”

Sådan lyder det fra Vibber Maria Matthiesen, skoleleder på UCN10 i Brøndby. Hun har stået i spidsen for ungdomsuddannelsen siden 2023. Og selvom debatten om afskaffelsen af den kommunale 10. klasse har fyldt meget i den offentlige debat, siden hun startede, så fastholder hun, at UCN10 er mere end bare en traditionel skole:

”UCN10 er et sted, hvor elever får en ekstra chance for at modne sig både fagligt og personligt. Eleverne bliver mødt med engagerede lærere, fleksible undervisningsformer og et fokus på at styrke individuelle styrker”, forklarer Vibber Maria Matthiesen.

På UCN10 kan eleverne vælge ni forskellige faglinjer og en s-linje. Eleverne kan vælge ud fra, hvad de synes, er spændende og udfordrende at arbejde med, for ifølge Vibber Maria Matthiesen giver det eleverne det bedste skoleår, når de vælger linje efter interesse.

"Vi ved, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan være udfordrende for mange unge. Hos os handler det ikke kun om at lære fagene, men også om at hjælpe eleverne med at finde deres egen vej.”

Tre af UCN10’s nuværende tre elever er Emilie Mønch Landwirt, Natasja Klintrup Jensen og Julie Stage Brunebjerg.

”Jeg hørte om skolen, da viceskolelederen var forbi min gamle skole og fortælle om UCN 10. Jeg valgte den, fordi jeg havde behov for at blive mere afklaret i forhold til fremtiden og for at blive klogere på, hvem jeg er som menneske”, fortæller Emilie Mønch Landwirt

Natasja Klintrup Jensen og Julie Stage Brunebjerg valgte skolen, da de var i tvivl om, hvilken studieretning, som de skulle vælge. 10.klasse var et godt bud på en start i uddannelsessystemet:

”Vi havde hørt om UCN10 gennem vores veninder, og at det var en god skole med mulighed for at udvikle sig og finde en retning efter endt skoleår”.

Ens for alle tre unge mennesker har de valgt UCN10 med udgangspunkt i fællesskab og for at modtage undervisning på en hel anden måde end folkeskolen. På UCN10 har de tre dage med fagtimer og to dage med linjefag. Ifølge de tre elever giver det dem overskud og motivation til at ville deltage aktivt.

Informationsmøde for kommende elever den 21. januar 2025

UCN10 inviterer alle interesserede elever og forældre til et informationsmøde, hvor man kan høre mere om skolens tilbud, møde lærerne og få en rundvisning.

Informationsmødet foregår på UCN10, Nykær 44, 2605 Brøndby fra kl. 19.00-21.00 den 21. januar 2025.

Besøg UCN10 - 10. klasseskole i Brøndby
Foto: Emilie Mønch Landwirt, Vibber Maria Matthiesen, Natasja Klintrup Jensen og Julie Stage Brunebjerg.

Kontakt

10. klasse UCN

Nykær 44
2605 Brøndby

Tlf: 43 28 29 00
Sidst opdateret den 19. december 2024
Skrevet af Brøndby Kommune