Høring om budget 2024

Fra: Damien Grévain
Dato: 16-08-2023 22:47:37 +02:00
Vedr: Del II: Reduktionsforslag

Teknik og Miljøudvalg:

- Forslag: Hvor mange penge bruges på græsslåning i Brøndby kommune?

Hvor meget kan vi spare ved at nøjes med at slå græs hvor der reelt er behov for det, f.eks. legepladser, fodboldbaner, udvalgte rekreativeområder for at socialearrangementer?

At stoppe med at slågræs flere gange om året de fleste steder er den nemmeste og billigste måde at støtte den lokale biodiversitet. Med tiden efter en årrække vil

Det eneste der skal til er at slå og samle alt når græsset er holdt op med at gro og blomsterfrøene er faldet i oktober-november og måske engang til inden blomsterne kommer op i løbet af marts. Man kan efterlade bunkerne udvalgte steder som så vil kvæle alt græs og blomster frø vil falde. på den måde får man år efter år øget mængden af planter der fremmer biodiversiteten og reduceret græsarealerne og kommunens omkostninger

Børne og skoleudvalg:

- Forslag: Hvor meget betaler kommunen af diverse tilskud til børn der går på privatskole?

Er der mulighed for at reducere kommunens omkostninger til privatskoleelever og således styrke folkeskolen?

Især Brøndby Strand oplever vi mange børn bliver sendt (kørt) på diverse privatskoler

- (47) lejrskoler: Jeg synes at det er en rigtig dårlig besparelse at spare på lejreskoletur. Det er utrolig værdsat af børn og familier at børnene kommer på lejreskole. Det er absolut med til at øge deres selvstændighed og kendskab til Danmark og dansk kultur (især på Strandskolen). Det er med til at fastholde eller øge fællesskaberne og trivslen. Det er en vigtig socialdannelse af alle disse dejlige unge mennesker, som lidt efter lidt skal lære at løsrive sig fra deres forældre og indse at de sagtens kan klare sig "selv" og har det godt sammen med andre. Det er en meget lille besparelse som jeg ikke støtter. Hold fast i 2 lejreskoletur!

- (49) "Den særlige ressource til skole hjem samarbejdet på Brøndby Strand Skole":

Jeg er kontaktforældre på overbygningen på Strandskolen. Og det er rigtig svært at engagere forældrene og familierne til at sammarbejde på tværs. Jeg synes også at det har været svært at få kommunikationstrekanten mellem børn/skole/forældre til at fungere ordentligt. Vi oplæver bla. kun en enkelt forældremøde som ofte blot er en monolog fra de 2 klasselærer. Forrige år så vi kun den tiknyttet SFO pædagog. Efter længere dialog med ønske om at møde alle lærer, er det sidste år kun lykkedes at "møde" 2-3 andre lærer. Men det var symbolsk, da der ikke var sat tid af til at tale om deres fag, undervisning og udfordringer som vi vil drøfte og have en dialog om. Så jeg vil derimod anbefale at indsatsen for at forbedre skole/hjem samarbejdet øges i stedet for at afskaffes.

Fra: Damien Grévain
Dato: 16-08-2023 23:25:00 +02:00
Vedr: Del III: Udvidelsesforslag

Teknik & Miljø:

- (60): Strandparken: Hvor meget kan Strandparken spare på at undlade at så alt for meget græs op til grundejerenes skel nord for øst/vest-gående cykel/gangsti nord for søerne? Det er jo ikke nødvendigt at slå mere end 120 cm på siden af cykelstien så løbere, gående og hunde kan færdes på græsset i stedet for på asfalt. Det vil frem biodiversitet, spare benzin fra græsslåning, slid på maskinpark og antal timer brugt på græsslåning. De penge kan så anvendes på de nye ting og reducere behove for "udvidelsesforslaget"

- (61): dens største svaghed på Brøndby Kommunes område er Brøndby Havn og derefter i mindre grad adgangsstierne til stranden mellem klitterne. Er det ikke Brøndby Havn og dens brugere som også skal bidrage med at lukke af for at beskytte Kommunen?

- (62): gør det lettere at hænge sin cykelhjælm når man kommer i skolen som man kan hænge sin jakke. Der er (stadig) ikke tænkt praktisk hvordan børn oplever det at kommen i skole på cykel eller opleve sine kammarater kommer i skolen på cykel. Det skal være let og lækkert. Man skal også kunne hænge sin regnfrakke og den skal nå at blive nogenlunde tør når man skal hjem igen eller på frikvarter. Gerne overdækket cykelskure (måske med solcellepaneler) så cyklen er tør og ikke bliver alt for hurtigt sklidt. Arrangere cykeltjek workshops for at pumpe dæk, justere bremser, smøre kæden og tjekke om der er noget der trænger at få en kærlig hånd eller skift. Oplevelse af cykelkulturen og fællesskab.

Gælder det sammen mon for Kommunens arbejdspladser?

-(75): burde kunne financieres ved at mindske tilskud til børn som går på privatskole eller andre skole end deres lokale folkeskole. Modsat kunne Brøndby Strand skolerne kunne gøres mere attraktiv for eksempel ved at differenciere sig med flere mulighed for idræt og bevægelse som er alt afgørende for forbedret indlæring.

Fra: Torben Pøhler
Dato: 22-08-2023 13:24:29 +02:00
Vedr: Del II: Reduktionsforslag

Jeg vil vælge Børne - og Skoleudvalgets område:

Pkt 42: vikarmidler reduceres. Min tanke er, at det vil gå ud over de svageste, der måske sendes hjem til ? De svageste ca. 20 % i en klasse bør blive på skolen under opsyn af voksen, der kan hjælpe med arbejdet.

Pkt 44: ramme til uv- midler bør minimum fastholdes. Der skal være mulighed for flexibel indkøb af fysisk materiale: lærergerning er didaktik. Hvilke elevegruppe har jeg? Hvad skal jeg bruge? Hvordan tilrettelægger jeg differentieret -

Læreren fratages sine kompetencer, når der ikke er noget at spille med. Måske en årsag til, at nogle lærere forlader skolen …

På det seneste er den meget vægtige og ensidige digitale undervisning ( abonnementsuv..) stået for skud. Brøndby bør lytte og lade en ramme tilflyde skoler og lærere, så uv kan gøres alsidig.

Pkt 45: klassekvotient fastholdes. Flere voksne pr. elev er et skridt til at afhjælpe den tristhed og mistrivsel, der rammer vores elever i skolen. Det er nu at vi skal forsøge at vende skuden. Lyt nu til fagkundskaben - brug penge på at fastholde den ramme der trods alt er.

Pkt 47: jeg var på to lejrskoler i min skoletid en i 4. Klasse og en i 8. Klasse - det var i Københavns kommunale skolevæsen i 1960erne/ 1970erne. Husker dem endnu…. Var det luksus? Er det spild af penge at vores børn i skolen kommer afsted sammen…. Kan det fremme trivsel? Kan det betyde noget for relationen til andre .. også efter skolens ophør?

Pkt 48: nej til yderligere reduktion på 5% . Samme argumentation. Der skal være muligheder for aktiviteter. Det er et bedre signal til de aktive pædagoger og lærere. De skal fastholdes fordi der er noget at spille med, lege med, tilrettelægge med. De vil blomstre frem for for 117. gang at skulle reducere og begrænse….

Aktiviteter vil komme børnene til gavn, men her primært et signal til de voksne om, at vil dem i en fornuftig ramme.

Pkt 48: afskaf nu ikke den ekstra tid til forældre samarbejde. Udvid i stedet til skolen i Vester og i Øster. Vejen frem til bedre trivsel er dialogen mellem skole og hjem. Det er ikke kun det faglige, karakterer mm …. Det er snakke om elevernes alder og udfordringer i det sociale og mentale. Styrk det arbejde. Udvid de samtaler i stedet. Det er en fattig holdning kun at ville reducere.

Vores børn er jo fremtid i den udvikling i Danmark vi fortsat skal have. Vi skal reducere antallet af potentielle sårbare….

Brug penge på det!

Fra: Robert Lessel
Dato: 25-08-2023 13:55:36 +02:00
Vedr: Del II: Reduktionsforslag

Jeg synes man skal droppe "Afskaffelsen af palliativ fysioterapi på ældreområdet" og i stedet se at komme igang igen med aktivitet på området. Tænk at mindske indsatsen for mennesker der venter på at dø. Det er simpelthen for USSELT. Også selvom det ikke er en SKAL-opgave

Fra: Tine Jargin
Dato: 26-08-2023 12:00:33 +02:00
Vedr: Del II: Reduktionsforslag

Ældresagens Ældrepolitisk gruppe i Brøndby har gennemgået Budgetkataloget til SSU budget 2024 -2027.

Vi er stærkt bekymret for senfølgerne af nedennævnte besparelser:

Sosu-04 Øge beboernes sikkerhed ved brug af kunstig intelligens i nattevagten på Ældrecentrene.
Nedskæring af 1 nattevagt- 3 i stedet for 4. Ønsket uddybet ved fald og hvordan registrerer apparatet det. Urinsvejsinfektion vil kunne igangsættes tidligere?

Sosu-24 Ophør af klippekortsordning.
Hjælp til indkøb og betaling af regninger. De borgere der har denne ydelse er meget dårlige og kan ikke selv varetage dette.

Sosu-25 Kvalitetsstandarder for ”Årlig hovedrengøring” ændres i hjemmeplejen.
Vi foreslår ekstra hånd via rengøringsmedarbejder i stedet for sosu-assistenter.

Sosu-26 Reduktion af budget til kompressionsstrømper.
Ved godt sagen ligger i Ankestyrelsen, men vil få store konsekvenser, amputationer i værste fald, for borgere som ikke har ressourcer til at betale for egne kompressionsstrømper.

Sosu-28 Afskaffelse af palliativ fysioterapi på ældrecentrene.
Det kan have stor betydning for den enkeltes livskvalitet i den sidste tid.

Sosu-31 Reduktion i antallet af demenskonsulenter i hjemmeplejen.
Da vi ved, at der kommer flere og flere demente, mener vi at det vil være det forkerte sted at spare og der vil være tale om stor serviceforringelse for borgere og pårørende.

Sosu-32 Reduktion i budgettet til sygeplejersker i hjemmeplejen.
At skærer yderligere 3 sygeplejersker i hjemmeplejen vil helt sikkert ændre serviceniveauet.
Til sidst vil vi gerne have oplysninger om Brøndby Kommune får del i de 2,3 milliarder som Finansministeren har uddelt efter dette 1. udkast er udfærdiget.

Det var vores ord.

På vegne af Ældresagens politiske udvalg i Brøndby

Med venlig hilsen
Tine Jargin
Formand

Fra: Jannik Magelund Madsen
Dato: 28-08-2023 14:27:32 +02:00
Vedr: Del II: Reduktionsforslag

Kære KB,

Hermed høringssvar ifht. budgetkatalog 2024. Primært fokus i Høringssvar angår reduktions forslag på Børne- og Skoleområdet.

Forslagene i besparelseskataloget, går stik imod alt det, vi arbejder for på Skoleområdet – herunder Kvalitetsløft i Folkeskolen, som sigter mod at højne Trivsel og Faglighed, samt at mindske Elevfravær.

Man bør overveje hvilken profil af Brøndby Kommune, man er ved at tegne og hvad dette betyder ifht. kommunens muligheder for at tiltrække ressourcestærke borgere i fremtiden. Med dette oplæg tegner man et billede af en kommune, der IKKE prioriterer Børne- og Skoleområdet, som netop er et nøglepunkt for boligsøgende familier.

For mig at se er der ingen tvivl om, at Børne- og Skoleområdet er et område, der skal prioriteres fremfor reduceres. Hvis man skærer mere på dette område, vil man understøtte den negative spiral, som Kommunen er på vej ned i. Med dette skal forstås, at hvis man ikke får vendt udviklingen i Folkeskolen ifht. Faglighed og Trivsel, vil man, alt andet lige, se flere elever, der mistrives i skolen, hvilket afspejles i deres motivation for at lære. Dvs. dårligere forudsætninger for at komme ind på en videregående uddannelse med større sandsynlighed for, at de skal samles op af Kommunen senere i livet.

Dette vil lægge yderligere pres på Social- og Sundhedsområdet, som vil skulle finde penge i Børne- og Skoleområdet og sådan vil det fortsætte indtil Brøndby Kommunes folkeskoler får stadfæstet sit ry, som nogle af landets dårligste, hvilket igen vil afholde ressourcestærke boligsøgende fra at bosætte sig i Kommunen og sådan kan vi blive ved.

Hvis alting spillede og man havde fedt at tære på, så var det noget andet, men det er desværre ikke tilfældet i Brøndby Kommune, der jo har tiltagende udfordringer på stort set alle områder. Flere af de forslag, der præsenteres i kataloget, er nærmest umenneskelige og får mig egentlig til at overveje min families fremtid i kommunen.

Ifht. de enkelte forslag i sparekataloget bemærkes følgende:

• 42. Ophør af særlig vikarpulje på 7-9 klassetrin

a. Besparelsen kan kun realiseres, hvis man lader eleverne arbejde selv. Dette kræver en meget stærk disciplin hos eleverne og er på ingen måde optimalt ifht. læring og fagligt udbytte.

• 45. Hæve klassekvotienterne i folkeskolerne

a. Dette er det primære besparelsesforslag på området, men også det, der, set fra mit perspektiv, er absolut mest kritisk. Skolens fysiske rammer er allerede presset til det yderste. Hertil kommer en målbar markant stigning i mistrivsel blandt børn og unge, som med garanti ikke bliver bedre, hvis man presser flere børn ind i klasserne, eller tvinger sig selv til flere og potentielt gentagne klassesammenlægninger. ”Eksperimentet” under Corona med mindre klasser (hvor man delte klasserne op i to) viste et signifikant boost i elevernes trivsel. De stille og svagere elever blev set og hørt, ligesom koncentrationen blev styrket grundet et markant lavere støjniveau. Dvs. alt taler for, at større klasser IKKE understøtter hverken trivsel eller læring. Hertil kommer, at Brøndby er en kommune med massive sociale udfordringer og med mange inklusionsbørn. Pointen er, at en højere klassekvotient måske gør mindre skade på en skole, hvor eleverne har bedre forudsætninger – men at det vil være katastrofalt i Brøndby. Efter min bedste overbevisning burde klassekvotienten snarere reduceres til max. 20.

• 47. Reduktion i antal af lejrskoler

- Vi tilbyder eleverne to lejrskoleophold i løbet af 10 års skolegang. Som det står i forslaget, har lejrskolerne både et fagligt, såvel som et socialt formål. Det er min personlige erfaring, at lejrskolerne netop understøtter relationen eleverne imellem og mellem elever og lærere. Muligheden for at komme på lejrskole er således en meget vigtig faktor ifht. at øge elevernes trivsel. Når eleverne trives, så lærer de også mere. Derfor skal man ikke undervurdere lejrskoleophold og deres både sociale og faglige betydning. At man overvejer at sløjfe den ene lejrskole, er mig derfor fuldkommen uforståeligt.

Yderligere bemærkninger til kataloget:

• 14. Reduktion at rengøringsbudgettet

- Dette forslag vil også ramme skoler og institutioner. Vi har i forvejen store udfordringer med rengøringen på vores børns skole (BRØ) og har til orientering flere elever med inkontinens problemer, da de ikke vil gå på toilettet i skoletiden (som i parentes bemærket er lang). Et eksempel: Jeg var for nylig på skolen for at hente min søn kl. 12.00, hvor jeg mødte nogle 0 klasses elever, der ledte efter et ”rent toilet”, til hvilket gangvagten sagde, at ”det er umuligt at finde på dette tidspunkt”. Det er simpelthen ikke OK at børn i 6-års alderen ikke kan finde et toilet på deres skole, som de kan få sig selv til at benytte. Tænk hvis det samme var tilfældet på vores arbejdspladser.

• 16. Rammereduktion på IT & Telefoni.

- Jeg bemærker, at man ud af et budget på 47 mdkk. kun byder ind med en årlige besparelse på 1 mdkk., hvilket står i kontrast til besparelserne på bl.a. Børne- og Skoleområdet. Jeg antager, at man forventer at skulle investere i digitalisering for bl.a. at kunne spare på menneskelige ressourcer – herunder investering i eks. Tablets til de ældre, så de kan snakke med deres hjemmehjælper via en skærm… For mig at se, er dette en kæmpe skævvridning, idet en servicesektor altid vil kræve en høj grad af menneskelige ressourcer for at kunne fungere. Det er vigtigt at forstå, at Digitalisering IKKE løser alt. Jeg arbejder selv i en virksomhed, som investerer massivt i Digitalisering og det viser sig gang på gang, at det aldrig virker så godt, som man troede.

• 25. Kvalitetsstandarden for "Årlig hovedrengøring" ændres i hjemmeplejen

- Jeg forstår, at rengøring hos de ældre i dag kører således: Den ældre borger får 20 minutters rengøringshjælp hver 3. uge og ellers er det en robotstøvsuger, der skal klare resten. Når rengøringshjælpen så kommer hver 3. uge er det med deres personlige rengøringsklud, som de har anvendt hos de ældre, de tidligere har været hos samme dag. At man med dette forslag overvejer at forringe en i forvejen elendig service, er simpelthen under lavmålet for den standard man kan tilbyde ældre mennesker og jeg undrer mig vitterligt over, at det overhovedet kan fremsættes.

Afsluttende:

Man bliver nødt til at forstå, at Brøndby Kommune opererer under nogle hårde forudsætninger ifht. flere af de kommuner, som mange gerne vil sammenligne os med. Social, økonomisk og etnisk baggrund spiller i høj grad ind ifht. et barns forudsætninger for at lære og for at trives. Vi må derfor forvente at skulle investere mere i vores børn og unge ifht. andre kommuner og derfor undrer det mig, at man år efter år, trækker i den anden retning. Det må være muligt at overbevise politikerne på Christiansborg om, at vi ikke kan tåle flere besparelser, hvis vi ikke vil ende som en decideret taberkommune.

Jeg håber, at I politikere snart sætter foden ned overfor Christiansborg, så man kan få udvidet servicerammen og tilbyde borgerne den service, de fortjener. Alternativt må man hæve kommuneskatten aka prisen for at bo i Brøndby Kommune. Det nuværende niveau er utilstedeligt og synes at blive værre år for år.

Mvh

Jannik Magelund Madsen

Baunedammen 15

2605 Brøndby

PS: I er mere end velkomne til at kontakte mig for en uddybning af ovenstående.

Fra: Lisbeth Bybjerg pædagog i klub Strandkanten, Brøndby Strand Skole, overbygningen
Dato: 29-08-2023 19:38:43 +02:00
Vedr: Del II: Reduktionsforslag

Hørings svar til besparelserne på klubområdet i Brøndby 2024

Vi kan forstå at der er stillet forslag til næste års budget om at spare vores aftenåbninger væk. Det vil ødelægge meget for os, da vores aftenåbninger er en vigtig livsnerve i klubben, og vi er bange for at det kan få en del til at vælge klubben fra.

Vi kan også forstå at der er forslag om at forhøje forældrebetalingen med 30 %, dette er også noget vi frygter vil gå ud over vores medlemstal.

Når prisen ligger på ca 500 kr er det et beløb, mange vælger at bruge selvom deres børn ikke kan være så meget i klubben, fordi de har sent fri, en så markant stigning vil få mange til at vælge klubben fra, og især hvis aftenåbningerne også forsvinder.

Vi holder 2 aftenåbninger om ugen, de fleste af aftenerne er vi to max 3 voksne på til ca 15-20 børn, hvilket vi selv anser for et rimeligt antal i en klub med ca 130 indskrevne børn.

Vi bruger bl.a. aftenåbningerne til at tage på ture, hvilket er svært at nå i dagtimerne, da en del af børnene først har fri 15.15. Disse ture er meget vigtige, selvfølgelig for sammenholdet, men også fordi vi er med til at vise vores børn ting, og steder, f.eks. i københavn, som de aldrig har set, og der er mange af vores børn her i Brøndby Strand, som har et meget sparsomt kendskab til København.

Aftenåbningerne bruges også i klubben, hvor vi laver div. temaaftener, hvor vi så har mulighed for at fordybe os i specifikke emner, og hvor børnene deltager på tværs af aldre. Også her er det vigtigt for os, at kvaliteten er i top, at aktiviteten er godt forberedt, at vi kan være nærværende for de børn der deltager, det er ikke kvantiteten der er vigtigst.

Vi bruger også vores aftenåbninger til at reklamere for div. klubber i Brøndby, vi har haft besøg af judoklubben, og lige nu er vi ved at etablere et samarbejde med Brøndby Strand Sejlklub.

Vi har primært medlemmer der går i op til 7. klasse, men vi har også nogle fra 8. og 9. klasse, og de kommer også ofte til vores aftenarrangementer.

De store har selvfølgelig også mulighed for at gå i ungdomsklubben, men det er ikke alle det tiltaler.

Når vi holder aftenåbninger og overnatninger hvilket vi også gør, er vi med til at give børnene et sted at være, med nogle trygge og stabile rammer, og vi er i den grad med til at øge børnenes trivsel, som alle i sammenfundet lige nu er meget enige om skal være i fokus, så det giver absolut ingen mening for os, at man så vil spare på denne vigtige funktion.

Vi ser det som yderst vigtigt at holde så mange af vores unge i klubben, så længe som muligt, både for deres trivsel, og for at de ikke vælger at hænge ud på gaden i stedet.

En forringelse af hvad klubben kan tilbyde via bl.a. aftenåbninger og overnatninger, samt en markant forhøjelse af forældrebetalingen, er derfor noget vi ser som en modarbejdelse af det vigtige arbejde vi gør med vores børn og unge.

Vi ved at man fra folketingets side er i gang med at lave et projekt, som vi også skal være med i, som skal forbedre fritidspædagogikken, og holde de unge mennesker i klubben, og så giver det ingen mening at man samtidig vil forringe de unges vilkår så meget, som disse to forslag kommer til at betyde, hvis de bliver ført ud i livet.

Pædagogerne i klub Strandkanten, ved Brøndby Strand Skole

Wail, Fabrice, Henrik, Julie og Lisbeth