Landzonetilladelse til bålhytte og hobbithytte på Nybovej 1, matr. nr. 10aq, Brøndbyvester By, Brøndbyvester.

Brøndby Kommune har i medfør af lov om planlægning § 35, stk. 1, meddelt landzonetilladelse til en bålhytte på 35 m² og en hobbithytte på 12 m² på adressen Nybovej 1 i Brøndby.

Periode: 7. juni 2024 - 5. juli 2024

Status: Aktiv

Type: Tilladelser

Bålhytten er placeret tæt på boligen i den nordlige ende af grunden, mens hobbithytten er placeret modsat boligen i grundens sydlige ende. De to bygninger er ikke synlige fra vejen, og vurderes derfor ikke at være skæmmende for landskabs- og naturværdier i det åbne land.

Læs tilladelsen

 

Klagevejledning

Du kan klage til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder på www.naevneneshus.dk , www.borger.dk  og www.virk.dk , hvor du logger på, som du plejer, typisk med NemID.


Når din klage er modtaget, skal planklagenævnet høre den myndighed, der har truffet afgørelsen (i dette tilfælde kommunen). Kommunen sender sit svar til afgørelsen, som du får en kopi af. Du har frist på 3 uger til at komme med bemærkninger til kommunens svar. Alt dette foregår gennem klageportalen.

Hvem kan klage

Klageberettiget er enhver med en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, visse landsdækkende foreninger og organisationer samt indenrigs-og boligministeren, jf. planlovens § 59.

Hvad koster det at klage

Gebyret for at klage er på 900 kr. for privatpersoner og på 1800 kr. for virksomheder og organisationer. Betaling af gebyr skal ske ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet inden for en frist, som Planklagenævnet fastsætter. Hvis du ikke betaler ikke inden udløbet af fristen, bliver din klage afvist.

Klagefrist

Ved landzonesager efter planlovens § 35, stk. 1, skal klagen være indgivet skriftligt inden 4 uger efter den offentlige bekendtgørelse af afgørelsen på kommunens hjemmeside.

Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse af afgørelsen på kommunens hjemmeside.

Klage uden om klageportalen

Planklagenævnet skal afvise klager, der kommer uden om Klageportalen, med mindre du er blevet fritaget for at bruge klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen sender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, om din anmodning kan imødekommes. Du kan finde mere information om Planklagenævnet på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet 

Kontakt

Byplanteamet

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 24 48

tmf-byplan@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 07. juni 2024
Skrevet af Brøndby Kommune