Supplerende høring af lokalplan 257, Ragnesminde

Kommunalbestyrelsen vedtog den 16. august 2023 at sende forslag til lokalplan 257 og kommuneplantillæg nr. 12, for Ragnesminde Erhvervsområde, i offentlig høring. På baggrund af de indkommende høringssvar er der foretaget mindre ændringer i lokalplanen, hvorfor planerne nu sendes i fornyet høring.

Periode: 31. januar 2024 - 18. februar 2024

Status: Aktiv

Type: Høringer

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde, den 16. august 2023 at sende forslag til lokalplan 257 og kommuneplantillæg nr. 12, for Ragnesminde Erhvervsområde, i offentlig høring. Der er i høringsperioden indkommet 5 høringssvar til lokalplanforslaget og ingen til kommuneplantillægget. På baggrund af høringssvarene er der foretaget mindre ændringer i lokalplanen.

 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede derfor på sit møde d. 24 januar 2024, at der skal ske en supplerende offentlig høring af de foreslåede ændringer, inden en endelig lokalplan vedtagelse.  

 

Referat af mødet kan findes her Teknik- og Miljøudvalget - 2022-2025 - Mødelokale 1 (brondby.dk)

 

Her kan man også se indkomne høringssvar og forvaltningens kommentarer.

 

Forslag til revideret udgave af lokalplan 257 kan ses her:https://brondby.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=229  

Baggrund og indhold

Formålet med lokalplan 257 er bl.a. at erstatte alle tidligere lokalplaner i Ragnesminde. Den nye lokalplan vil give et ensartet og enklere grundlag for, hvad der kan bygges og hvilke type virksomheder, der kan være i Ragnesminde. Lokalplanen skal i højere grad fremtidssikre det store erhvervsområde ved bl.a. at give virksomhederne mulighed for nye og mere fleksible anvendelser og udnyttelse af deres grunde samtidig med, at der generelt kan ske en mere bæredygtig udvikling af de eksisterende fysiske forhold i området. 

Ændringer i lokalplanen

Der er indkommet 3 høringssvar i høringsperioden der har medført ændringer i lokalplanen.

To af høringssvarene er fra statslige institutioner, Vejdirektoratet og Energinet.

Vejdirektoratet har ønsket, at der kommer et afsnit i redegørelsen om byggelinjer langs Holbækmotorvejen, hvilket forvaltningen har tilføjet i det reviderede planforslag samt tilføjelse i §4. Vej og Byggelinjer.

Energinet har tilsvarende krævet, at der kommer et afsnit med i redegørelsen samt i bestemmelserne omkring en sikkerhedszone for en overordnet gasledning syd for motorvejen, hvor der må bygges i maksimalt tre etager, §6. stk. 3. Dette er ligeledes indarbejdet i lokalplanen. 

En borger har påpeget, at den nye lokalplan burde indeholde bestemmelser fra de gamle lokalplaner, som sikrer de omkringliggende boligområder bedre. 

De gamle lokalplaner indeholdt bl.a. større krav omkring afstand til boligområder for byggeri, er taget med i §6. stk. 2. En maksimal højde jo tættere man kommer på boliger, er taget med i §6. stk. 3 samt afstandskrav for parkering og oplag, er taget med i §8. stk. 4. Kommunen vurderer, at disse tilpasninger ikke vil stille virksomheder ringere i forhold til muligheder for at indrette og bygge, end de nuværende lokalplaner gør. De er derfor indarbejdet i den reviderede udgave af lokalplan 257.

Ændringer i lokalplanen er markeret med kursiv.

Høring

Høringsperioden for de foreslåede ændringer i lokalplanforslaget løber til den 18 februar 2024. Hvis du har kommentarer, indsigelser eller ændringsforslag, kan du komme med dem på ’Indsend kommentar' på de enkelte sider i den digitale lokalplan eller sende en mail til tmf-byplan@brondby.dk.

Idéer, forslag og bemærkninger vil blive offentliggjort i forbindelse med den politiske behandling af sagen. I den forbindelse vil personoplysninger blive sløret, dog undtaget navn.

Sidst opdateret den 30. januar 2024
Skrevet af Brøndby Kommune