Nu samler vi mere affald på én køretur

Hvis du har set indholdet fra to af de store, nedgravede affaldscontainere i Brøndby Kommune blive tømt ud i den samme affaldsbil, så er det ikke en fejl.

Bare rolig - vi blander IKKE affaldet sammen!

Hvis du har set indholdet fra to af de store, nedgravede affaldscontainere i Brøndby Kommune (f.eks. dem, der står ved etageejendomme) blive tømt ud i den samme affaldsbil, så er det ikke en fejl.

Det sker som et led i et forsøg, som affaldsfirmaet Verdis prøver af.

Ved at sætte to komprimerings-enheder, der presser affaldet sammen, på én og samme bil, kan den nemlig nu rumme to typer affald på én gang.

Det kan f.eks. være madaffald og restaffald, der nu kan indsamles på én køretur i stedet for som tidligere, hvor man måtte køre to gange.

På denne måde sparer man både arbejdstimer og brændstof, til gavn for økonomien og for miljøet.

Så tro endelig ikke, at vi nu er begyndt at blande jeres omhyggeligt sorterede affald sammen, enten ved en fejl eller med vilje.

Det er ikke tilfældet, det holdes stadig adskilt. Derfor skal vi fortsat allesammen være lige så gode til at sortere vores affald som hidtil.

Ved at sætte to komprimerings-enheder, der presser affaldet sammen, på én og samme bil, kan den nu rumme to typer affald på én gang.

Kontakt

Verdis

Henvendelser vedr. afhentning af affald, beholdere m.m. skal rettes til renovatøren Verdis:

Tlf. 56 25 05 59

brondby@verdis.dk

Telefontider

Mandag - Fredag: Kl. 08:00 - 14:00

Sidst opdateret den 26. januar 2024
Skrevet af Brøndby Kommune