Brøndby Kommune varsler om midlertidig nedlukning af vores økonomisystem
Vi opgraderer kommunens økonomi- og debitorsystem i perioden 23. april til 15. maj 2024.
Hvad betyder det for dig som borger?
Normalt ville du kunne betjene dig selv via selvbetjeningsløsningen ”Mit Betalingsoverblik”, og herigennem betale forfaldne regninger og evt. oprette en betalingsaftale. I nedlukningsperioden kan du ikke tilgå ”Mit betalingsoverblik”, og vi henviser til at betale fremsendte regninger via din bank/netbank.
Økonomisystemet er helt lukket i ovenstående periode og Brøndby Kommune kan derfor ikke foretage udbetalinger af for meget indbetalt eller svare på henvendelser vedrørende opkrævninger, reguleringer, rykkere, betalinger, afdragsordninger eller lignende efter den 23. april 2024.
Udbetaling af offentlige ydelser såsom kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, pension eller lignende er ikke påvirket.
Fagforvaltningerne kan fortsat svare på spørgsmål om dine opkrævninger.
Hvad betyder det for dig som leverandør?
I perioden 23. april til 15. maj 2024 kan Brøndby Kommune ikke modtage, betale eller bogføre fremsendte fakturaer.
For at sikre en så hurtig og smidig betaling som muligt, opfordrer vi til, at du som leverandør fremsender dine fakturaer til Brøndby Kommune så hurtigt som muligt.
Økonomisystemet er helt lukket i ovenstående periode og Brøndby Kommune kan derfor ikke foretage udbetalinger eller svare på henvendelser vedrørende fakturaer modtaget efter den 23. april 2024.
Brøndby Kommune bestræber sig på at betale alle modtagne fakturaer, som forfalder i nedlukningsperioden, således at du som leverandør kan modtage din betaling rettidigt.
Såfremt, at du fremsender en faktura i perioden 23. april til og med 15. maj 2024, vil du tidligst kunne modtage din betaling, når vi har taget det nye økonomisystem i brug efter den 15. maj 2024.
Kontakt
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00