Park Allé lukket mellem Folemarksvej og Søndre Ringvej 31. maj kl. 23 til 30. juni

Hovedstadens Letbane og entreprenør, Per Aarsleff A/S, skal lægge de sidste skinner i krydset Søndre Ringvej / Park Allé. Vejarbejdet bliver den sidste længerevarende vejlukning ifm. letbanen.

Park Allé bliver lukket i begge retninger mellem Folemarksvej og Søndre Ringvej. Arbejdet varer ca. fire uger fra den 31. maj kl. 23 til den 30. juni. Der vil blive arbejdet fra kl. 7 til 18 i hverdagene og fra kl. 8 til 16 i weekenderne.

Vi har en forventning om at arbejdet forhåbentlig kan afsluttes tidligere, da entreprenøren nu har gode erfaringer fra skinnelægningen fra det andet kryds i Brøndby.


Trafikomlægninger


Park Allé vil blive helt spærret mellem Folemarksvej og Søndre Ringvej. Kør i stedet ad Midtager, Vallensbækvej og Søndre Ringvej for at komme tilbage på Park Allé.

Kommunen opfordrer trafikanterne til at følge skiltningen og vise hensyn, så vi kan passe på byggearbejderne og dig.

Der vil i hele perioden blive opretholdt passage for fodgængere og cyklister.

Letbanen i Brøndby

I Brøndby Kommune vil letbanen køre langs Søndre Ringvej, og der kommer to letbanestationer:

  • Kirkebjerg station i krydset Sdr. Ringvej/Park Allé
  • Brøndbyvester station i krydset Sdr. Ringvej/Vallensbækvej
  • Tæt på kommunegrænsen vil der også blive letbanestationer ved både Glostrup Station og Delta Park i Vallensbæk.

Gode råd for trafikanter i Brøndby

  • Planlæg din rejse på trafikinfo.dk, før du kører
  • Hold dig løbende orienteret om den aktuelle trafikinformation på trafikinfo.dk
  • Følg myndighedernes omkørselsrute
  • Øvrige information kan findes på www.dinletbane.dk/trafik

Følg byggeriet

På hjemmesiden dinletbane.dk/broendby kan du følge byggeriet i Brøndby og se, hvilket anlægsarbejde der er i gang i kommunen. Du kan også tilmelde dig infoservice, så du får information om byggeriet direkte på mail, når der er nyt anlægsarbejde.

Kontakt

Vejafdelingen

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 24 46

trafik@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 28. maj 2024
Skrevet af Brøndby Kommune