Betalinger til kommunen
I selvbetjeningsløsningen ”Mit betalingsoverblik” kan du se, om du skylder kommunen penge og få overblik over alle dine betalinger til kommunen.
Læs mere om betaling til kommunen
Når du får en regning fra Brøndby Kommune, modtager du samtidig et indbetalingskort/betalingsid.
Du kan betale din regning i din bank/netbank.
De fleste af kommunens løbende regninger/opkrævninger kan med fordel tilmeldes til betaling via Betalingsservice. Det vil fremgå af indbetalingskortet, om det kan lade sig gøre. Du kan selv tilmelde betalingen til Betalingsservice via betalingsservice.dk eller via "Mit Betalingsoverblik"
Hvis du ikke kan betale til tiden, er du velkommen til at kontakte os for at høre om dine muligheder for en betalingsaftale, hvor din gæld kan betales i mindre portioner over en aftalt periode. Der oprettes som udgangspunkt ikke afdragsordning på ejendomsbidragsbetaling.
Via "Mit Betalingsoverblik" kan du skrive en sikker besked til os, gerne med dit forslag til afdragsordning samt et telefonnummer du kan kontaktes på. Hvis dit forslag til afdragsordningen accepteres, vil du snarest muligt modtage et aftalebrev i din E-boks eller til din folkeregisteradresse, hvis du er fritaget for Digital Post.
Hvis du ikke betaler til tiden eller indgår en afdragsordning, kan du forvente at få en rykker med et evt. rykkergebyr. Såfremt der fortsat ikke betales overdrages din gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Ubetalte regninger kan indberettes til Gældsstyrelsen for modregning og efterfølgende til inddrivelse. Har du modtaget en rykker og ikke betalt den, så kan din gæld være overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Herefter er Gældsstyrelsen den korrekte myndighed at kontakte, hvis du vil indgå en afdragsordning. Bemærk, at der påløber inddrivelsesrenter på gæld, der er overdraget til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
Du kan forvente, at udbetalinger fra det offentlige som for eksempel overskydende skat, moms og børn- og ungeydelse vil blive modregnet i din gæld til det offentlige.
Har du spørgsmål til beløbsstørrelsen eller perioden på din regning, skal du kontakte den relevante afdeling i kommunen f.eks.
Affaldshåndtering og skorstensfejer (ejendomsbidragsbillet)
Har du har spørgsmål til din regning for affaldshåndtering, bedes du henvende dig til Klima og Miljø (tlf. 4328 2435 og e-mail: miljo@brondby.dk)
Har du spørgsmål til skorstensfejning, bedes du henvende dig til Skorstensfejeren (tlf. 4044 4294 og e-mail: info@skorstensfejeren.dk)
Institutionsplads – daginstitution, SFO og Klub
Har du spørgsmål til, hvorfor du modtager en opkrævning for institutionsplads eller er i tvivl om beløbets størrelse, kan du logge ind på Digital Pladsanvisning, hvor du under fanen ’Mine Regninger’ kan se flere oplysninger om denne opkrævning, for øvrige spørgsmål til regningen kontakt venligst Pladsanvisningen.
Bibliotek
Har du har spørgsmål til, hvorfor du opkræves biblioteksbøder eller erstatningskrav, bedes du kontakte dit bibliotek (tlf. 4328 2000 og e-mail: bibliotek@brondby.dk
Du kan med fordel via hjemmeside og Appen Biblioteket finde oplysninger om dine lånte bøger – se mere på Brøndby-bibliotekernes hjemmeside: Forside | Brøndby-Bibliotekerne
Musikskole
Har du spørgsmål til din regning for Musikskolen, bedes du kontakte Musikskolen (tlf. 4328 2050 og e-mail: musikskolen@brondby.dk)
Du finder oplysninger om priser for Musikskolens tilbud her Priser | Brøndby Musikskole
Servicepakker mv.
Har du spørgsmål til din regning for servicepakke eller andre udgifter forbundet med hjælp og pleje, bedes du kontakte Visitationen (tlf. 4328 2828 og e-mail: Visitationen@brondby.dk)
Indefrysningsordning for stigning i grundskyld
Du kan se, hvad du skylder til kommune på dit indefrysningslån (fra før 2024) på borger.dk, hvor du også frivilligt kan indfri dit lån:
Frivillig betaling af indefrysningslån frem til 2024
Indefrysningslån er fra 2024 og frem overgået til Skat.
Ydelser f.eks. kontanthjælp, pension, sygedagpenge
Har du har spørgsmål til opkrævning for ydelser, bedes du henvende dig til Ydelsesservice (tlf: 43 28 28 28 og e-mail: Ydelsesservice@brondby.dk
Ja. I de tilfælde hvor lovgivningen giver mulighed for det, trækker vi i udbetalingen af din kontanthjælp, hvis du har gæld til kommunen.
Regninger og evt. rykkerskrivelse for manglende betaling sendes til din digitale postkasse eller til din folkeregisteradresse, hvis du er fritaget for Digital Post. Husk, at det er dit eget ansvar at holde øje med din post.
Det er en god idé, at tilmelde dine regninger til Betalingsservice, det vil lette dig i det daglige. Du kan selv tilmelde betalingen til Betalingsservice via betalingsservice.dk eller via "Mit Betalingsoverblik"
Betalingsservice er en nem måde at betale sine regninger på, men du skal være opmærksom på at:
- den første regning altid skal betales manuelt i forbindelse med du tilmelder regningstypen til betalingsservice.
- du er ansvarlig for at kontrollerer at dine regninger på Betalingsservice bliver betalt, og der er tilstrækkelige midler på kontoen til at regningerne kan betales via betalingsservice. Er der ikke tilstrækkeligt med penge på kontoen, så bliver regningen ikke betalt.
- bliver opkrævningen via Betalingsservice afvist, så er det dit ansvar at tage kontakt til kommunen.
Alle kommunen regninger er i danske kroner. Eventuelle vekselgebyrer mv. skal afholdes af den betalende virksomhed.
Se kommunens EAN numre
Swift nummer: DABADKKK
IBAN nummer: DK94 30 00 4515 160 213
CVR: 65113015
Indbetalinger fra udlandet
Alle kommunen regninger er i danske kroner. Eventuelle vekselgebyrer mv. skal afholdes af den betalende virksomhed.
Se kommunens EAN numre
Swift nummer: DABADKKK
IBAN nummer: DK94 30 00 4515 160 213
CVR: 65113015
Regninger til Brøndby Kommune / Invoices to Brøndby Kommune
Brøndby Kommune modtager kun digitale fakturaer i formatet OIOUBL sendt til EAN.
Se de enkelte afdelingers EAN-numre
Du har mulighed for at indsende fuldmagten pr. mail eller pr. brev. Du kan sende sikkert til: "opk@brondby.dk", hvis du selv har en sikker mail.
Sendes fuldmagten pr. brev, kan det gøres til følgende adresse:
Team Regnskab og Debitor
Brøndby Kommune
Park Alle 160
2605 Brøndby
Fuldmagten er først gældende, når den er modtaget underskrevet af fuldmagtsgiver. Fuldmagten kan desuden til enhver tid trækkes tilbage ved at rette henvendelse til Team Regnskab og Debitor.
EAN-nummeroversigt Brøndby Kommune
Kontakt
Økonomiafdelingen
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 28 28
E-mail: opk@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00