Gå til hovedindhold

Flere borgere skal stemme i Tjørnehøjhallen i stedet for valgstedet på Krogagervej

Valgstedet på Brøndbyvester Skole, Krogagervej, har fået ekstra mange vælgere med udbygningen af Kirkebjerg. Valgstedet er ikke særlig stort og derfor er det besluttet, at der skal flyttes vælgere til valgsted Tjørnehøjhallen.

17. mar. 2025

Indhold

    Med udbygningen af Kirkebjerg er der nu 6.300 vælgere tilknyttet valgstedet ved Brøndbyvester Skole. Til sammenligning var der ved kommunalvalget i 2021 kun 3.744 vælgere. Det svarer til en stigning på over 68 procent.

    Da de fysiske rammer ikke kan rumme så mange ekstra vælgere, har kommunalbestyrelsen besluttet, at 2.500 vælgere skal flyttes, så de fremover skal stemme ved valgsted Tjørnehøjhallen. Hallen har mere plads og kan nemt rumme de ekstra vælgere.

    Mange af de vælgere, som nu fremover skal stemme i Tjørnehøjhallen, er nye borgere i kommunen og vil derfor ikke opleve, at de har flyttet valgsted, da de ikke tidligere har stemt ved et valg i Brøndby. Dog vil der også være borgere, som vil opleve, at de nu i stedet for at stemme ved valgsted Brøndbyvester Skole, Krogagervej, nu skal sætte deres kryds i Tjørnehøjhallen.

    De berørte borgere vil blive informeret om det nye valgsted i god tid inden et kommende valg og stemmestedet vil som altid også fremgå øverst på valgkortet, som man får tilsendt op til et valg.

    Der er kommunalvalg og regionrådsvalg tirsdag den 18. november 2025.

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Staben for Politik og Organisation

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    E-mail: staben@brondby.dk

    Sidst opdateret: 17. marts 2025