Borgmester Maja Højgaard
borgmester@brondby.dk
Velkommen til erhvervslivet i Brøndby.
Imødekommende erhvervsservice, fornuftige økonomiske rammebetingelser, attraktive erhvervsområder og en god beliggenhed er blot nogle af grundene til at oprette virksomhed i Brøndby. Mange virksomheder har da også allerede set mulighederne i vores erhvervsområder, men vi arbejder fortsat på at tiltrække flere virksomheder. Til gengæld tilbyder vi gode rammer og en kommune med politisk vilje til at prioritere virksomhedernes vilkår. Vores tre største erhvervsområder, Kirkebjerg, Ragnesminde og Priorparken, er omdrejningspunktet for vores byudviklingsprojekter og vi har en bred vifte af virksomheder lige fra transport- og logistikvirksomheder til videnserhverv. Når vi udvikler erhvervsområderne, lægger vi øget vægt på at tiltrække kontor- og servicevirksomheder samt flere detailhandelsbutikker.
Vi har attraktive rammevilkår og vi går i dialog med virksomhederne om at finde de bedste løsninger. Vi arbejder hårdt på at fjerne ethvert tilløb til kommunalt forhindringsløb for erhvervslivet.
Vi har en god beliggenhed tæt på hovedstaden, lufthavnen, motorvejsnettet, kollektiv transport og en kommende letbane i 2025. Det betyder fleksibel transport af både varer, kunder og medarbejdere til og fra erhvervsområderne.
Vi måler løbende på virksomhedernes tilfredshed med vores erhvervsservice. Og selvom tilfredsheden er stor, arbejder vi hele tiden på, at den bliver endnu bedre.
Vi har etableret én indgang til erhvervslivet, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Maja Højgaard
Borgmester i Brøndby
borgmester@brondby.dk
Park Allé 160
2605 Brøndby
Erhvervskonsulent
Jes Pettersson
Tlf. 43 28 21 68