Styrket affaldstilsyn hos virksomheder
Det styrkede affaldstilsyn blev indført 1. januar 2025. Det medfører ændringer for en række virksomheder, som skal have foretaget fysisk affaldstilsyn.
Hvad er det styrkede affaldstilsyn?
Det er et lovpligtigt tilsyn, der skal være med til at vejlede virksomheder om korrekt affaldssortering og bortskaffelse af affald samt sikre, at mest muligt affald bliver genanvendt.
Der kommer to nye typer tilsyn:
- Et administrativt affaldstilsyn
- Et fysisk affaldstilsyn
Det administrative affaldstilsyn foretages af Miljøstyrelsen. Ved et administrativt tilsyn gennemser Miljøstyrelsen de affaldsdata, der findes om virksomheden. Det fysiske affaldstilsyn kan blive udført af enten kommunen eller Miljøstyrelsen.
En virksomhed kan blive udtrukket af Miljøstyrelsen alene til administrativt tilsyn eller blive udpeget til fysisk affaldstilsyn, hvis det administrative tilsyn giver anledning til det.
Hvem kan blive udpeget til et styrket affaldstilsyn?
Alle typer virksomheder kan blive udpeget.
Skal tilsynspligtige virksomheder og husdyrbrug have et styrket affaldstilsyn?
Virksomheder og husdyrbrug, der i forvejen får foretaget miljøtilsyn, skal fremover også have et affaldstilsyn. Affaldstilsynet udføres i sammenhæng med miljøtilsynet.
Hvad koster et styrket affaldstilsyn?
Tilsynet er 100 % gebyrfinansieret og er i 2025 fastsat til et grundgebyr på 180 kr. + en timebetaling på 769 kr. pr. påbegyndt halve time.
Gebyret fastsættes en gang om året og udregnes på baggrund af alle myndighedens omkostninger i forbindelse med affaldstilsynet.
Kontakt
Klima og Miljø
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 35
E-mail: miljo@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: 09:00 - 13:00
Torsdag: 13:00 - 17:30
Fredag: 09:00 - 12:00
Telefontider
Mandag - onsdag: 09:00 - 14:30
Torsdag: 13:00 - 17:30
Fredag: 09:00 - 12:00