Gå til hovedindhold

Store Cykeldag

Tramp pedalerne varme på en hyggelig tur gennem Brøndby sammen med en masse andre glade cyklister. Store Cykeldag er en årlig begivenhed, hvor vi svinger os op på jernhesten og besøger lokale seværdigheder i Brøndby.

Mere info om Store Cykeldag i juni 2025 følger

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

Se cykelruter og program fra 2024 nedenfor.

Cykelkort Store Cykeldag 2024

Program

Klokken 9.00 – 10.00 er der åbent hus på Marinegården, der byder på friskbrygget kaffe, juice, croissanter fra Guldbageren og rundvisning.

Klokken 10.00 sender borgmesteren de glade cyklister afsted på de to ruter. Der er pauser undervejs og oplevelser til alle, og turene køres i et roligt tempo.

Både familieruten og den lange rute besøger Musikskolen og Monstrum på årets ruter. Der er fælles afslutning i Middelalderlandsbyen i Brøndby.

Klokken 13:00 er der lodtrækning om fine præmier.

Vi ses søndag den 16. juni kl. 9 på Marinegården!

Store Cykeldag er en årligt tilbagevendende begivenhed i Brøndby, hvor Brøndby Kommune i samarbejde med Cyklistforbundets lokalafdeling Brøndby/Hvidovre arrangerer Store Cykeldag.

Hvert år laves der to ruter; En lang rute og en familierute, hvor der f.eks. besøges virksomheder og aktuelle seværdigheder i Brøndby undervejs. Der er fokus på bevægelse i det fri samt udviklingen i byens natur, kultur og erhvervsliv.

Store Cykeldag giver borgerne oplevelser med bevægelse og fællesskab samt sætter fokus på cykling som både fritidsaktivitet samt en sund og klimavenlig transportform.

Kontakt

Kultur, Idræt og Fritid

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Telefon: 43 28 28 28
E-mail: kulturidraet@brondby.dk

Sidst opdateret: 27. januar 2025