Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Inden du ansøger om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde, vil vi bede dig om at læse kommunalbestyrelsens retningslinjer for tildeling og administration igennem. Dem finder du nedenfor. Der er nemlig nogle krav, du skal opfylde, for at få del i støtten.
Midler til frivilligt socialt arbejde skal støtte og fremme frivillige sociale indsatser, som gør en forskel for socialt udsatte eller sårbare borgere i Brøndby Kommune. Bestemmelsen om at støtte frivilligt socialt arbejde fremgår af lov om social service §18 og barnets lov §17.
Ved behandlingen af ansøgninger sigter Social- og Sundhedsudvalget mod en balance i fordeling af midlerne mellem målgrupper f.eks. børn/unge, udsatte etniske minoriteter, patientgrupper, udsatte ældre, personer udsat for vold i nære relationer mv. samt en fordeling af støtte til både vedvarende og nye indsatser.
Forvaltningen kan på eget initiativ indgå i et samarbejde om en flerårig bevilling. Dette sker på baggrund af konkrete aftaler med den enkelte forening. Der bevilges ikke støtte på under 3000 kr. pr. ansøgning pr. år.
Hvem kan søge støtte til frivilligt socialt arbejde?
Foreninger og enkeltpersoner kan søge om støtte til frivillige sociale aktiviteter for borgere bosat i Brøndby Kommune, som udføres for at forebygge og afhjælpe sociale og sundhedsmæssige problemer.
Frister
Ansøgningsfristen er d. 1. oktober. Ansøgere kan forvente svar i slutningen af december måned.
Frist for indsendelse af regnskab til Social- og Sundhedsforvaltningen er 15. marts det følgende år. Se mere under menuen "Retningslinjer vedrørende regnskab og beretning" herunder
Følgende krav skal opfyldes for at komme i betragtning for at opnå økonomisk støtte efter SEL § 18:
Aktiviteten skal overvejende hvile på frivillighed og være uafhængig af kommunal eller anden offentlig virksomhed
Aktiviteten skal have et socialt sigte - forstået som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd og omsorg, eller sigte mod at løse velfærdsproblemer.
Aktiviteten/ indsatsen skal kunne benyttes af borgere bosat i Brøndby Kommune
Aktiviteten må ikke være forkyndende eller diskriminerende
Ansøgning om tilskud skal ske via udfyldelse af onlineskema og fremsendelse af budget
Ved tidligere bevilling af § 18- støtte skal regnskab være indsendt rettidigt (se afsnit om regnskab nedenfor)
Ansøger skal have CVR nr. og NemKonto
De ansvarlige for foreningen/aktiviteten skal orientere Social- og Sundhedsforvaltningen, hvis foreningens/aktivitetens formål – og eventuelt vedtægter ændres
Foreninger/aktive er forpligtet til at opdatere oplysninger om kontaktpersoner mm. i kommunens foreningsportal.
Ud over de faste krav, som beskrevet ovenfor, fremgår det i skemaet nedenunder hvilke vurderingskriterier, der vægtes henholdsvis for og imod tildeling af § 18 –støtte. Rækken af kriterier skal kun ses som retningsgivende for ansøgningen. I skal som ansøgere forholde jer til flest mulige kriterier. Det forventes dog ikke, at alle kriterier er lige relevante for jeres forening/aktivitet.
Kriterier, der indgår positivt i vurderingen om bevillig af tilskud:
Kriterier, der indgår i vurderingen om afslag på tilskud:
Aktiviteter til gavn for borgere med særlige sociale behov.
Aktiviteter, der ikke har Brøndby borgere som målgruppe.
Aktiviteter, der inddrager borgerne direkte i aktiviteten.
Aktiviteter der skønnes at kunne gennemføres uden tilskud (dog med undtagelse af særligt sårbare målgrupper).
Aktiviteter, der bidrager til at mindske ensomhed.
Aktiviteter, der på anden vis modtager støtte fra Brøndby Kommune.
Aktiviteter, hvis målgruppe er borgere, som kommunen har svært ved at nå ud til.
Aktiviteter, der kan have et kommercielt sigte.
Aktiviteter, der er nyskabende.
Aktiviteter, der søger primært til husleje, transport og forplejning.
Aktiviteter, som er lokalt forankrede.
Ansøgninger, som ikke indeholder budget og beskrivelse af formål, aktivitetens indhold og målgruppe.
Aktiviteter, som tilrettelægges i et samarbejde mellem flere foreninger.
Aktiviteter, hvor der ikke er et rimeligt forhold mellem antal deltagere og ansøgte beløb.
Aktiviteter, der beskriver, hvordan de når ud til målgruppen.
Det ansøgte beløb er rimeligt i forhold til antallet af borgere bosat i Brøndby, som får gavn af aktiviteten.
Sådan ansøger du
Hvis du eller din forening/organisation er interesseret i at søge økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde skal du først læse kravene og vurderingskriterierne længere oppe på siden. Dernæst udfylder du ansøgningsformularen her (du eller din forening skal være registreret i Foreningsportalen):
Social og Sundhedsudvalget har besluttet at oprette en tillægspulje til det frivillige sociale område. Alle foreninger, som modtager støtte fra serviceloven §18 eller barnets lov §17, kan søge tillægspuljen til dækning af uforudsete udgifter i forbindelse med afholdelse af eksisterende aktiviteter.
Retningslinjer for ansøgning til tillægspuljen i forbindelse med støtte til frivillig socialt arbejde
Alle foreninger der har en aktuel bevilling af §18 midler, kan søge om ekstra støtte fra en tillægspulje ud fra følgende kriterier:
Alle foreninger, som modtager § 18 tilskud kan søge ekstra tilskud på grund af uforudsete udgifter i forbindelse med afholdelse af eksisterende aktiviteter.
For foreninger der modtager flerårige bevillinger, er der mulighed for at søge om ekstra tilskud til igangsættelse af nye aktiviteter, som opfylder de eksisterende retningslinjer for § 18 støtte.
En forening kan højest bevilges 5.000 kr. i ekstra tilskud om året.
Der gælder samme krav til redegørelse af forbrug, som ved øvrige § 18 bevillinger.
Der kan løbende søges om støtte fra tillægspuljen, dog senest 15. november i indeværende år.
Frivillige foreninger og organisationer, der modtager støtte til frivillige sociale indsatser, skal gøre rede for hvordan pengene er anvendt eller aflægge regnskab.
Redegørelser og regnskaber fremsendes til Social- og Sundhedsforvaltningen senest 15. marts. Såfremt regnskab ikke er modtaget senest 15. marts, kommer pågældende forening ikke i betragtning ved tildeling af næstkommende uddeling af tilskud.
Ved tildeling af beløb under 100.000 kr. skal der fremsendes regnskab, der redegør for aktiviteter og udgifter. På anmodning skal endvidere fremsendes udgiftsbilag. Regnskabet skal være underskrevet af den eller de personer, som er regnskabsansvarlig(e) for støttebeløbet.
Ved tildeling af beløb over 100.000 kr. skal der aflægges eksternt revideret regnskab, der redegør for aktiviteter og udgifter.
I enkelte tilfælde kan der blive knyttet særlige vilkår til ansøgningen.
Tildelte midler skal som udgangspunkt anvendes i det år, de bevilges. Eventuel overførsel af uforbrugte midler mellem årene kan kun ske efter ansøgning, der redegør for årsagen til mindreforbruget. Ansøgning herom sendes til Social- og Sundhedsforvaltningen senest 1. oktober i bevillingsåret.
Ifølge ny lovgivning skal kommunen sikre, at kommunen ikke yder tilskud til/anviser kommunale lokaler til foreninger/aktiviteter, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati og grundæggende friheds- og menneskerettigheder, eller hvis aktiviteter har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger. Det sker i forhold til det frivillige sociale område ved, at Social- og Sundhedsforvaltningen
er i dialog med nye foreninger/aktiviteter, der ønsker at blive godkendt, eller som søger om tilskud og/eller lån/leje af lokaler.
udfører minimum to tilsyn årligt med foreninger/aktive på det frivillige sociale område, som modtager økonomisk tilskud og/eller låner lokaler.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du søger, eller er i tvivl, om din forening/dit initiativ er berettiget til økonomisk støtte, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også kontakte os, hvis du har problemer med ansøgningen.
Du kan kontakte Social- og Sundhedsforvaltningen, tlf. 43 28 25 04 eller på e-mail social@brondby.dk.