Om Kulturprisen
Med Brøndby Kommunes priser ønsker Kommunen at hylde nogle af de talrige ildsjæle, der hvert år yder et frivilligt arbejde til gavn og glæde for Kommunens borgere.
Kulturprisen - retningslinjer
Formål
Med Kulturprisen ønsker Brøndby Kommune at anerkende den kulturelle og kreative udfoldelse i kommunen. Kulturprisens formål er at medvirke til styrkelse af den lokale identitet på det kulturelle og kreative område. Det kan være indsatser, personer, foreninger eller organisationer, som f.eks.:
- udbreder glæden ved kulturel udfoldelse
- Inspirerer til kreative udfoldelser og ideer.
- udbreder kendskab til og forståelse for kulturel mangfoldighed.
- skaber kreative miljøer for kulturel udfoldelse.
- producerer markante kulturelle ’produkter’ med en offentlig bevågenhed.
- fostrer talenter inden for de kreative kulturelle udtryksformer.
Modtagere
Prisen kan tildeles privatpersoner, personkredse, foreninger eller repræsentanter fra foreninger og organisationer hjemmehørende i Brøndby Kommune, der fortjener en særlig anerkendelse af deres indsats på det kulturelle område.
Indstilling af kandidater til prisen
Enhver borger, forening, organisation og institution hjemmehørende i Brøndby Kommune kan indstille kandidater til Kulturprisen inden for tidsfristen.
Kulturudvalget kan tilsvarende indstille kandidater til Kulturprisen inden for tidsfristen.
Indstilling af kandidater sker via formular på Brøndby Kommunes hjemmeside med angivelse af, hvem der indstiller, navn på kandidat samt begrundelse.
Behandling af indstillinger
Kulturudvalget behandler de indkomne indstillinger til Kulturprisen og nominerer tre kandidater til prisen. Kulturudvalget udpeger endvidere vinderen af Kulturprisen blandt de nominerede. Kommunalbestyrelsen godkender på baggrund af indstilling fra Kulturudvalget de nominerede samt vinderen af Kulturprisen.
Behandlingen af Kulturprisen foregår på en lukket dagsorden, og indstillinger offentliggøres ikke.
De indstillede kandidater og de tre nominerede til Kulturprisen får personligt besked. De tre nominerede offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Overrækkelse
Kulturprisen overrækkes af borgmesteren sammen med formand for Kulturudvalget ved Brøndby Kommunes Foreningsfest AKTIV. Prisen består af et kunstværk samt et beløb på 7.500 kr.
Modtageren af årets Kulturpris offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Andre bestemmelser
Kulturprisen kan modtages flere gange.
2023 | Ej uddelt |
2022 | KONTRA - Brøndbys Kulturklub |
2021 | Håbets Lys |
2020 | Kings and Queens |
2019 | Middelalderlandsbyens Venner |
2018 | Kim Christiansen, Brøndby Jazzklub |
2017 | Brokærs Lejerforening |
2016 | Ungegruppen bag Ungekulturhuset Pilegården |
2015 | Ej uddelt |
2014 | Brøndby Musikalske Venner |
2013 | Tove Munk, KREA |
2012 | Grete Johanne Mietke, Syng Sammen Gruppen Brøndby |
2011 | Nina Meta Sørensen, Brøndby Lokalarkiv |
2010 | Kirsten Hald, Leder af F.O.F. |
2009 | Aksel Borresen, Mangeårigt virke for kunst- og kulturlivet |
2008 | Jens Degerbøl, Middelalderlandsbyen |
2007 | Ditlevs Gamle Købmandsbutik |
2006 | Elo Christiansen, Brøndby Jazzklub |
2005 | Ej uddelt |
2004 | Ej uddelt |
2003 | Agnete Sørensen, Brøndby Kunstforening |
Kontakt
Kultur, Idræt og Fritid
Park Allé 160
2605 Brøndby
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00